AF KAREN LYNGBY
Hej Sorring og Toustrup
Lige siden jeg første gang læste “Mig og Sorring/Toustrup” i Miniavisen, har jeg tænkt, at det kunne være sjovt, hvis stafetten en dag landede hos mig. Nu er det så sket – og derfor vil jeg gerne starte med at sige tak til Christine for at give stafetten videre til mig.
I januar 2019 blev den etværelses lejlighed på Trøjborg for lille til Nicolaj, Noah på 6 måneder og mig. Vi begyndte derfor at lede vidt og bredt efter et nyt sted at slå os ned – og det blev her i Sorring. Nu, lidt over syv år senere, består vores familie – foruden Noah på 7½ – også af August på 5½ og Kaya på 2 år.
Vi bor på Hovedgaden i Sten og Elses gamle hus – i hvert fald lidt endnu. Pr. 1. maj overtager vi nemlig nøglerne til et hus på Solbærmarken, hvilket vi glæder os rigtig meget til.
Nicolaj og jeg mødte hinanden på et talentudviklingshold for kokke på teknisk skole i Silkeborg. Vi var på studietur til Paris, hvor vi ikke sad sammen i bussen derned – men det gjorde vi hjem. Vi blev kærester i februar 2014, og siden den dag er der sket rigtig meget.
2014 var også året, hvor vi begge blev udlærte kokke. Som elev har jeg arbejdet på Martino, Det Glade Vanvid og Restaurant L’estragon. Efter læretiden var jeg med til at starte Restaurant Gastromé op og stod på varmt parti, da Michelin var forbi og gav restauranten en stjerne. Efter et halvt år på Gastromé vendte jeg tilbage til L’estragon, hvor jeg arbejdede et år, inden Nicolaj og jeg tog på eventyr.
I første halvdel af 2016 rejste vi rundt i Australien. Vi startede i Perth, hvor vi købte en bil og – med hjælp fra en lokal smed – installerede en Ikea-seng bagi. Herfra gik turen langs sydkysten og hele vejen til Bundaberg lidt nord for Brisbane, hvor vi sluttede rejsen med at passe hus og hund.
I 2017 blev vi forlovet, og vi besluttede begge at lægge kokkekarrieren på hylden og sætte os på skolebænken igen. Nicolaj startede som serviceøkonom, og jeg som finansøkonom – begge på Erhvervsakademiet i Aarhus. Samme år blev vi også gift i oktober, så det var på mange måder et år med store forandringer.
I juli 2018 fik vi Noah og to år og otte dage senere fik vi August i juli 2020. Kaya fik vi i januar 2024.
I dag arbejder jeg som revisor, har en HD(R) og er i gang med at læse cand.merc.aud. på Aarhus Universitet. Her i marts er jeg startet hos Partner Revision i Silkeborg.
Nicolaj arbejder ved Røde Kors. Han var tilknyttet Asylcenter Jelling, indtil det lukkede, og er nu rykket videre til Udrejsecenter Kærshovedgård.
Vi elsker at bo i Sorring! Noget af det første, vi lagde mærke til, da vi flyttede hertil, var, at alle hilser på hinanden – også selvom man ikke nødvendigvis kender hinanden. Det var en stor kontrast til gåturene i Risskov.
Fordi vi holder så meget af byen, vil vi også gerne bidrage til fællesskabet. De sidste to år har vi stået for maden til Mad & Vin-arrangementet, hvilket vi synes er rigtig hyggeligt. Selvom vi ikke længere arbejder i branchen, tager vi stadig gerne ud og laver et lille arrangement i ny og næ.
Nicolaj er fodboldtræner for årgang 2018/2019 og har været det i et par år. Han er også hjælpetræner på Sorringlopperne, hvilket han har været i fire år. Nicolaj har tidligere spillet lidt fodbold herude, men spiller nu padel i Låsby et par gange om ugen.
Jeg er selv startet som badmintontræner for U9 i denne sæson og sidder desuden som kasserer i halbestyrelsen. Jeg spiller fast badminton på torsdagsholdet og på onsdagsholdet, når jeg kan få det til at passe.
Noah og August er også at finde på både gymnastik-, fodbold- og badmintonhold, og vi glæder os til at starte på Spilopperne med Kaya i næste sæson.
Når jeg ser tilbage på de år, vi har boet i Sorring, er det især fællesskabet, der står tydeligt. Vi har mødt utrolig mange søde mennesker og fået nogle rigtig gode venskaber – både Nicolaj og jeg, men også vores børn. Det betyder meget at bo et sted, hvor man kender hinanden, hjælper hinanden og mødes i hverdagen gennem skole, sport og frivilligt arbejde.
For os er Sorring blevet meget mere end bare stedet, hvor vi bor. Det er blevet vores by – et sted hvor vores børn kan vokse op i trygge rammer, omgivet af fællesskab og gode mennesker. Og vi glæder os til mange flere år her.
Tak fordi I læste med – vi ses nok rundt omkring i Sorring.
Karen Lyngby