Flyttet til Sorring i 2017, bor på Dybdalsvej – den landlige ende, gift med Gorm Olesen og har 3 børn.
Endelig blev det min tur…
Det har været en lille evighedsjoke herhjemme, hvornår man opnåede så høj status i Sorring, at man blev inviteret til at lave et indlæg i den lokale Miniavis.
Og ENDELIG blev det min tur, så kæmpe tak til Signe Skou, for at spørge mig. Signe kender jeg mest fordi hun er et ekstremt glad, positivt og skønt menneske, og derfor rigtig dejligt selskab. Udover det så har vi børn, som er jævnaldrende, som skal følges ad igennem deres børneliv her i Sorring.
Og præcis det gode og trygge børneliv er en af de helt store kvaliteter ved at være bosat i Sorring. Vores børn, Ruth, Ole og Rita, har simpelthen været meget heldige at have supergode og kompetente omsorgspersoner i den lokale vuggestue og børnehave. I de første år, hvor vores børn skulle passes, havde vi en privat dagplejemor, som skabte en
tryg og rolig hverdag for børnene. Børnegruppen fra dagplejen er de bedste venner i dag og finder en stor tryghed i hinanden.
Vi er meget glade for de lokale pasningsmuligheder og vil gerne benytte chancen for at give et kæmpe skulderklap til vores lokale børnehus, som har en rigtig dygtig og solid personaleflok. Det betyder meget at kunne aflevere vores børn i trygge rammer, til de samme voksne, år efter år. Sorring Børnehus er ikke en svingdør, men et sted hvor personalet holder ved og bliver. Så tak for det og tak for at give vores børn den bedst mulige start på børnelivet.
Det gode børneliv i Sorring er også båret af de frivillige kræfter i både hallen, gymnastiksalen, på fodboldbanen, af
lokalrådet mm. Vores børn glæder sig altid til at være aktive sammen med deres venner og blive mødt af gode trænere, som bruger deres fritid på at skabe en god eftermiddag for børnene. I flere år har jeg selv været både træner og hjælpetræner på gymnastikholdene for både Ruth og Ole. Det er virkelig noget jeg glæder mig til, at sæsonen begynder, og børnene fylder gymnastiksalen. Det er superfedt at lære børnenes klassekammerater og forældre bedre at kende – og der er gymnastiktræningen en gave.
Gymnastikopvisningen er absolut et af årets højdepunkter. Jeg bliver simpelthen så glad og rørt, når børnene skal ud på gulvet – stolte og glade.
En anden aktivitet, der gør mig virkelig glad, er vores lokale kvindehold – FemaleFun. Da vi flyttede til Sorring, savnede jeg et kvindehold, som var karleholdets pendant. Et træningsfællesskab, hvor alt er tilladt, hvor alle kan være med og hvor vi kender hinanden. Det synes jeg, at vi har formået med FemaleFun, hvor jeg er træner sammen med fire andre kvinder. Vi hygger os, griner, træner, sveder, konkurrerer og snakker over en øl eller sodavand efter træningen. Det sætter jeg kæmpe pris på, og det gør torsdag til én af mine favoritdage.
Sorring har virkelig mange dejlige ting og det lille nære lokalsamfund er noget vi sætter stor pris på. Jeg nyder at vinke til alle de mange forældre og børn op (og ned) af skolebakken, handle i vores lokale brugs’ og altid møde kendte ansigter.
Vi bor en lille smule udenfor Sorring og det har vi gjort i 8 år. Vi bor på en stråtækt ejendom med tykke hvidkalkede vægge med en have fyldt med blomster, grønsager, æbler og bær. Vi nyder at kunne være selvforsynet i det små. Vi har haft gæs og får, men lige for tiden har vi kun høns og kat. Vi har etableret en lille vejbod, hvor vi primært sælger æg, som alle i familien tager del i.
Vores ældste datter Ruth, 8 år, går i 3. kl. på Sorring Skole og har en skøn lille klasse med dejlige klassekammerater. Vores søn Ole, 6 år, er lige begyndt i 0. kl. på Sorring Skole og han er total på – og klar til alt det gode som skolen bringer med sig. Og vores ”lille” Rita er stadigvæk i børnehave, Rævestuen, lige blevet 4 år og spørger hele tiden om hun ikke snart bliver 5 år. Hun er meget inspireret af sine ældre søskende og vil gerne snart gå i skole.
Tak fordi jeg måtte fortælle en lille del af vores hverdag og hvorfor vi nyder at være en del af Sorring.
Mona Olesen