Af Tanja Helene Knutz
Hej Sorring/Toustrup-borgere.
Mit navn er Tanja Helene Knutz og jeg er denne uges ’portræt’. Min gode veninde Mona, var så sød at sende stafetten videre til mig, så nu vil jeg forsøge at gøre hende og alle jer andre, som har skildret jeres liv og hverdag her i Miniavisen, kunsten efter.
Jeg bor lidt udenfor Sorring centrum eller rettere i det vestlige opland til Sorring, nemlig på Silkeborgvej nr. 58 (Else Knold og Per Hansens tidligere hjem). Her nyder jeg landlivet sammen med min dejlige familie som består af Mikkel og vores tre knægte; Karl, Elmer og Viggo. Mikkel og jeg er begge gymnasielærere. Jeg underviser i Tysk og Idræt på Ikast-Brande Gymnasium og Mikkel i Samfundsfag og Idræt på Silkeborg Gymnasium.
Vi flyttede til Sorring i efteråret 2014 og har følt os hjemme lige fra starten. Det var en spændende omvæltning fra det kulturelle og sprudlende, men til tider afsondrede storbyliv i Århus, til landlig idyl med imødekommende naboer, højt til loftet og smilende mennesker i Brugsen.
Kort efter indflytningen kom alle vores få naboer, Niels, Inger, Birgit, Per og Peder, forbi og bød os velkommen. Det var en god start og noget man ikke lige oplever i lejlighedsopgangen i Århus. Det er dejligt at vinke og smile til hinanden når vi kører i pendulfart til og fra Sorring for at hente og bringe vores mange børn til og fra skole, børnehave og fritidsinteresser. Til tider er der heldigvis også tid til at stoppe op og få en snak, i en ellers travl hverdag. – Det er dejligt at kende sine naboer.
Med hushandlen i 2014 fulgte forpligtelser og tilfældigvis også 5 får – så vi blev hurtigt voksne. Det blev et uldent eventyr, som vi glædede os over i flere år. Med hjælp og tips fra de forrige ejere Per og Else og vores naboer, som hjalp med pasning af dyr, når vi skulle på vores årlige skiferie, lykkedes det hele. Men da vi i 2019 påbegyndte en større renovering af huset, gik det hurtigt op for os, at fuldtidsarbejde, mindre børn, renovering og helårs dyrehold ikke gik hånd i hånd. Her blev vi enige om, at det var fårene (og ikke børnene) som skulle ud af ligningen, og valgte at ændre vores ’fårntastiske’ eventyr til et mere sæsonbetonet ’jord-til-bord’ koncept. Vi er derfor skiftet til grise og slagtekyllinger i sommerhalvåret, så vi undgår at slæbe varmt vand ud i marken på de kolde vintermorgener, men stadig har glæden ved at producere vores egen mad og lade børnene være en del af det. Vi vil gerne lære børnene at tage ansvar for noget og hjælpe til med blandt andet at grave kartofler, samle æg og moste æbler.
For nogle år siden købte vi jord til ejendommen og fik plantet en hel masse træer og gravet en sø. Vi har naturen helt tæt på og kan se årstiderne skifte i farver og lyde – det er herligt.
At bo i Sorring er dejligt. Det er som om tiden går lidt langsommere, når jeg drejer ned ad grusvejen og føler mig HJEMME. Vi er meget taknemlige for den tryghed vores lille by giver. Jeg er selv vokset op på en gård i en mindre by i Sønderjylland og Sorring minder meget om min barndomsby. Sorring er et rigt lokalsamfund som bidrager til den fællesskabsfølelse som også er kendetegnende for byen. Jeg har været en del af foreningslivet i STIF siden vi flyttede hertil og som gymnastikinstruktør for både børne- og voksenhold er jeg glad for at være en del af et fællesskab som skaber glæde og giver muligheder for andre.
Til trods for at vi har boet i Sorring i over 10 år, føler jeg stadig at der er meget af byen, jeg endnu ikke kender. Jeg bliver gang på gang benovet over og begejstret for, hvor meget byen og oplandet til Silkeborg har at byde på og tilmed på egen hånd sætter gang i. Tak til Sorring (og opland) for at være en rig by på mennesker, venlighed og kulturelle- og sociale arrangementer, drevet af ildsjæle.
Med venlig hilsen
Tanja Helene Knutz