Sommersang i Rasmussens Have

Først en stor tak til vores publikum, som valgte at bruge en sommerlig søndag eftermiddag i en blomsterpyntet Rasmussens Have, som vi sammen med jer,  fyldte op med sommersang. Tusind tak for det!

Et STORT Tak til alle frivillige hjælpere.

I gjorde det muligt for os at få en scene med lydanlæg stillet op og hele området indrettet til afholdelse af Sommersang i Rasmussens Have.

I gjorde det muligt at kunne håndtere billetsalg og salg af drikkevarer og kaffe/te og kage.

I har hængt bannere og plakater op.

I trådte til med en hjælpende hånd, hvor der var et behov.

Ingen nævnt, ingen glemt, men I skal have en stor tak for indsatsen!

Sommersang i Rasmussens Have – en ny tradition?

Med “Sommersang” ønsker vi at starte en ny tradition i Sorring-Toustrup.

Vi ved, at der i Sorring-Toustrup området bor flere musikere og sangere, professionelle, halv-professionelle og dygtige, glade amatører.

Derfor ønsker vi os, at få alle jer til at bidrage med underholdende indslag fra scenen i de kommende “Sommersang” arrangementer.

Indslag fra sangglade børn skaber altid glæde og vil også være en fornøjelse at kunne præsentere fra scenen.

Ja faktisk, så ser vi ikke nogen begrænsninger – om du er tryllekunstner eller operasanger. Vi ønsker blot at kunne sammensætte et alsidigt program, med frivillige aktører, som kan tillokke publikum fra nær og fjern.

Vi kan også bruge flere til alt det praktiske, som også kræves for afvikling af arrangementet. Fællesskabsstemningen opstår også “bag scenen” og vi er rigtig mange, som slet ikke ønsker at stå på en scene. Formålet er at skabe fællesskab og stemning omkring “Sommersang i Rasmussens Have”.

Efter afvikling af første udgave at “Sommersang i Rasmussens Have” vil vi evaluere før vi starter med planlægningen af det næste arrangement. Vi planlægger at afholde et møde i løbet af vinteren, hvor vi håber at se mange, som vil høre mere. Det vil her være muligt, at sige “ja tak” til at deltage på den ene eller den anden måde. Det vil også altid være muligt at komme i kontakt med os i bestyrelsen via vores mail pafsorring@gmail.com

Vi håber på, at vi kan blive rigtig mange til “Sommersang i Rasmussens Have” – så sommerstemningen og sommersangen løfter vores lille by til nye højder.

Arrangementet blev støttet af Nordea-fonden og Silkeborg Kommune