Skrevet af Sonja Pedersen.
PAF er det hurtige navn på vores lokale amatørteaterforenings navn – helt præcist så er PAF = Pottemageregnens Amatørteaterforening.
Pottemageregnens Amatørteaterforening blev stiftet den 9. december 1980 af en håndfuld teaterinteresserede, som ville styrke interessen for amatørteater i Sorring/Toustrup og sikre videreførelsen af egnens stolte teatertradition, så der også fremover ville være kræfter til lokalt at tilbydeteaterforestillinger.
Vi kan konstatere, at der igennem de seneste 44 år har været fælles interesse for teater i Teaterforeningens regi. Men før det, så kan dilettanten i Sorring og omegn, dateres tilbage i næsten 125 år! Teater – der har bragt mange forskellige mennesker sammen, om det at forberede opførelsen af et teaterstykke. I fællesskab oplever man glæder og fortrædeligheder undervejs. Man er enige eller uenige med hinanden omfortolkningen af teaterstykket. Man kæmper og bøvler med at få rekvisitter og kostumer klar, sveder over problemerne med at finde løsninger der ikke er for dyre, men alligevel anvendelige.
Selvom det kan lyde mærkværdigt, så er det faktisk sjovt! Ikke så meget ibetydningen morsomt eller ”grineren” – men udfordringerne og det endelige resultat efter premieren giver en form for ”adrenalin-kick”, som er helt udover det sædvanlige. Efterhånden som ”kicket” brænder ud – så begynder fællesskabsfølelsen at indfinde sig og fylder mere og mere og netop fællesskabet omkring teater er det, som PAF igennem tiden har skabt rammerne til – og det ønsker vi i PAF vil fortsætte mange år endnu til glædefor borgere i Sorring/Toustrup.
Udklip fra foreningens vedtægter:§2 Pottemageregnens Amatørteaterforenings formål er at vedligeholde, udbygge og højne interessen for amatørteater på Sorring/Toustrupegnen og at kunne tilbyde amatørteaterforestillinger for foreninger, organisationer og andre interesserede.
Rammerne skabes af bestyrelsen. Bestyrelsens arbejde er at medvirke til at skabe rammerne og dermed samle byens teatertosser omkring en fælles passion om at udbygge og vedligeholde interessen for amatørteater på Sorring/Toustrupegnen. Bestyrelsesarbejdet er derfor udført bedst, når man mindst lægger mærke til det, men blot som medlem oplever, at der med rimelige intervaller er tilbud om spændende og udfordrende aktiviteter eller forløb, som afvikles inden for gode rammer.
Teater er ikke blot teaterforestillinger. Igennem tiden har der været opført teaterforestillinger af enhver genre ud i dramaturgien. Af eksempler kan nævnes Ludvig Holberg, Karel Capek, Thorbjørn Egner, Henning Jørgensen, Henrik H. Lund, Joseph Kesselring og Friedrich Dürrenmatt, som blot er et meget lille udpluk af de mange teaterforestillinger, som har været opført på de lokale scener. Herudover skal også nævnes, at flere medlemmer igennem tiden selv harskrevet både små, men også større manuskripter til børne- og ungdomsstykker, men også musicals, hvor forestillingerne blev spillet på amfi-scenen ved Sorring Skole. Herudover skal nævnes lokalrevyer, cabaret, børnecabaret, kvindecabaret, børnecirkus, børneteater, mandskor, kurser og værksteder og herunder samarbejdet omkring løsningen af alle opgaver, som er forbundet hermed.
Som Sorring/Toustrups Teaterforening, så ønsker vi at skabe rammer til det som nuværende medlemmer og kommende medlemmer ønsker at udfordre sig selv med og ikke mindst, involvere sig i. Vi har brug for alle! Nye og gamle medlemmer, børn, unge og ældre, håndværkere og håndlangere, malere og musikere, koordinatorer og kokke, sminkefolk og skræddere, sufflør og scenograf, bagere og billetsælgere, lysfolk og lydfolk, skriverkarle og skuespillere, koreografer og kasserer.
Nu hvor du har læst dette, så ved du mere om, hvem PAF er og hvad vi har beskæftiget os med igennem mere end 40 år. Vi ønsker fortsat at bidrage til at udvikle vores Teaterforening til også at rumme nye tiltag, som nye medlemmer ønsker at udfordre os og andre med.
Enhver som ønsker at deltage i arbejdet omkring en forestilling har mulighed for at kontakte én af os i bestyrelsen – så vi sammen kan komme videre med nye tiltag eller genopfriske noget af det der allerede har været succesrige oplevelser med.
På et tidspunkt vil vi planlægge en inspirationsdag eller aften, hvor det bliver muligt at møde bestyrelsen og nuværende medlemmer, som kan give inspiration og fortælle røverhistorier fra de mange mange skønne oplevelser med Pottemageregnens Amatørteaterforening. Er du gammelt, tidligere eller nyt medlem med nye idéer – eller er du gammelt, tidligere eller nyt medlem, som har lyst til at arbejde med gamle idéer?- Så kontakt bestyrelsen og lad os hjælpe dig videre med at skabe rammerne.
Har du lyst til at støtte vores forening med et medlemskab. Så kan du gøre det lige her
De Toustrup Dilettanter – 1860-erne
Skrevet af Mogens Rafael Jensen – oldebarn, Toustrup
Min oldefar Niels Jensen blev født i Toustrup i 1849. I løbet af sin skolegang på Toustrup skoleblev han meget optaget af Danmarks historie og Danmarks kultur. Han havde læst en del af Holbergs skuespil og set dem på Aarhus teater.– Han syntes, det var så lærerigt og spændende, at det skulle de unge mennesker i Toustrup og Sorring også have glæde af.
Niels Jensen-Toustrup dannede omkring 1865”De Toustrup Dilettanter”, hvor de spillede dilettantstykker i laden på Toustrup Overgård. Karlene spillede skuespil og lavede kulisser, mens pigerne lavede kostumer. Der blev opført flere Holberg skuespil, og da aktørerne var temmelig generte, spillede de med masker. For at komme ind og være med i øve aftnerne skulle man sige et kodeord for at komme ind i laden.
Efter tabet af Sønderjylland i 1864 skulle der spilles nationalistisk, hvor man kæmpede for Danmarks sag, og det blev Gøngehøvdingen. Efter at have øvet stykket grundigt igennem, havde Niels Jensen (18 år gammel) den dristighed at forespørge på det gamle Aarhus teater i Kannikegade, om ”De Toustrup Dilettanter” måtte vise deres kunnen i Aarhus. Tre aftener i påsken 1867 spillede ”De Toustrup Dilettanter” ”Gøngehøvdingen” for fulde huse. Overskuddet fra forestillingerne blev delt ud til de fattige i Aarhus og Dallerupsogne. Historien om bønderkarlenes indtog i Aarhus kom også i ”Illustreret Tidende” – datidens Billedblad.