Mit og Sorring/Toustrup – Helle Lolholm

Tak for stafetten til Lars Kjær Dideriksen – min nabo i det nye Dalen.

Heldet følger de tossede
Jeg flyttede til Sorring i april 2023 – da de nye rækkehuse i Dalen stod klar. Så jeg har næsten boet her et helt år. Man siger gerne at “heldet
følger de tossede” og det passer egentlig ganske godt i mit tilfælde. Det var ganske tilfældigt det blev i Sorring, at jeg kom til at bo.

Jeg flyttede til Silkeborg i 2018 og havde meldt mig ind i BoligSilkeborg. På et tidspunkt så jeg, at de annoncerede, at de byggede nye rækkehuse i Dalen i Sorring. Jeg blev lidt nysgerrig og satte flueben ved dem. Og glemte så ALT om dem og Sorring. Inderst inde havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle bosætte mig i Sorring.

Jeg (og mine børn) har boet rigtig mange forskellige steder og langt fra hinanden. De senere år har jeg drømt om at kunne komme til at bo tæt på mine børn. Det var endelig lykkedes at få min søn fra Hanstholm til Silkeborg og min datter, svigersøn og barnebarn var på udkig efter grund/hus i Silkeborg området og havde deres eget hus til salg på Djursland. Det var sløve tider med både køb og salg, så fremtiden så lidt usikker ud på den front.

Pludselig en dag i januar 2023 fik jeg et brev fra boligforeningen. Der stod at jeg var nr. 14 på boliglisten (der er 6 boliger af dem jeg havde søgt). Så umiddelbart lå jeg ikke til at komme i betragtning til en bolig.

Jeg tog ud og så lejligheden – en grå, kold og mudret omgang – OG jeg var SOLGT. Her ville jeg gerne ud og bo. Sikke et skønt område, sikke nogle lækre boliger og sikke en stilhed. Jeg fik trykket ja tak, krydsede fingrene og 5 dage senere havde jeg underskrevet bolig kontrakten. Det gør ikke så meget, man er tosset, når bare man også er heldig.

Efterfølgende lykkedes det min datter og svigersøn at købe et dejligt hus i Ry, så min drøm gik i opfyldelse og vi bor nu tæt på hinanden. Det er skønt og jeg nyder det hver eneste dag.

”Giv det videre” kultur
I løbet af det år jeg har boet her, har jeg oplevet en fantastisk lyst og vilje til at dele og hjælpe hinanden her i Sorring. Gennem Facebook er jeg blevet medlem af “‘Det sker’ – i Sorring” siden samt “Sorring – lad planter få nyt liv i ny have”. Her har jeg via opslag hentet krydderurter, tomatplanter, solbær (hvor jeg liiige fik nyopgravede kartofler med som en ekstra bonus), blommer, aronia bær, hyben, grønne tomater osv. Og blevet modtaget af skønne venlige mennesker alle steder. Hvor er det dog FANTASTISK at folk deler ud af deres overskud. Det er en skøn kultur.

Hele vinteren har jeg deltaget på holdet “åndedræt og bevægelse” gennem idrætsforeningen. Det foregår i gymnastiksalen på skolen hver mandag aften. Her ligger vi en lille flok og trækker vejret. Det at trække vejret skal man ikke tage for givet og med forskellige teknikker bliver vi bedre og bedre til det. Vi slutter timen af med en skøn meditation. Så behagelig og afslappende at jeg må erkende at jeg nok indimellem har forstyrret de andre på holdet med min snorken. ZZZZzzzz

Jeg er vældig imponeret over, hvor aktiv Sorring og omegn er trods dens størrelse. Som ny er jeg glad for at få Miniavisen i postkassen, da den giver et rigtig godt overblik over hvad der sker i byen og hvornår det sker.

Hvem er hende Lolholm så ?
Jeg er 58 år og er i dag førtidspensionist. Efter en operation i 2021, hvor jeg fik fjernet en tumor på min hørenerve, er jeg blevet døv på mit venstre øre. Det kan have visse fordele, men har desværre også visse ulemper. Jeg trives ikke særlig godt i større forsamlinger med baggrundsstøj og min hjerne bliver hurtigere træt. Derfor har jeg stadig til gode at være deltager i mange af de skønne arrangementer der foregår her i Sorring. Jeg prøver hele tiden til, så mon ikke det en dag lykkedes at mødes til et arrangement.

Jeg er kreativ. Holder meget af at lave mad (har en uddannelse indenfor ernæring og sundhed) og nyder at nørkle med enten hækle- eller strikketøj.

Jeg er mormor til Merle på 2 år og Malte på 2 uger og elsker at tilbringe tid med dem. Børnebørn er virkelig livets dessert. Familien i det hele taget betyder rigtig meget for mig og vi ses så ofte vi kan. Og vores ugentlige spiseaften har stor prioritet.

Jeg er vinterbader og må indrømme, at jeg mangler en bade sø at hoppe i her i Sorring. Heldigvis ligger både Knudsø, Schoubyes Sø (den kunstige sø) og Almind Sø i køreafstand, så jeg stadig kan få det kolde gys indimellem.

Jeg er stadig ved at lande i mit nye liv – både som førtidspensionist og som tilflytter til Sorring. Hen ad vejen håber jeg at blive mere involveret i lokalsamfundet både gennem aktiviteter og gennem frivillig arbejde. Det er nu hyggeligt når man kender hinanden og kan få en lille snak i Brugsen.

Man skal aldrig sige aldrig…
men jeg føler jeg er landet lige her, hvor jeg skal være resten af mit liv (med mindre jeg skal en tur forbi Sorring Friplejehjem, hvis det bliver aktuelt).

Da jeg flyttede ind i Dalen, var det 30. gang jeg pakkede flyttekasserne ud. Jeg har boet mange forskellige steder. Randers, Viborg, Løgumkloster, Tørring ved Vejle er nogle af stederne. I en alder af 50 år tog jeg mig et par “fjumreår” og blev madmor og skibums i Norges fjelde. Om sommeren boede jeg på Sicilien, hvor jeg “arbejdede” for mafiaen (lyder meget værre end det oprigtigt var). Jeg har været god til at tage chancerne, når de opstod.

Livet fremover bliver mere roligt OG det gør bestemt ikke noget. Jeg glæder mig til at opleve Sorring og alt hvad den har at byde på. Jeg glæder mig til selv at kunne bidrage.

I nærmeste fremtid vil jeg annoncere på ”‘Det sker’ – i Sorring” på Facebook efter gå-selskab. Min tanke er at det er en god måde at lære nye mennesker at kende, at lære byen og omegnens gåruter at kende og ikke mindst få noget frisk luft og motion.

JEG HÅBER VI SES!

Helle Lolholm

Posted in: Mig og Sorring

Written by Martin