AF Emilie Salling Elmkvist
Hjemme på Bredsig: Når rødderne trækker
Man kan tage os ud af Sorring, men man kan åbenbart ikke tage Sorring ud af os. Derfor pakkede vi i august 2022 flyttebilen og vendte snuden hjem mod Sorring. Hvorfor? Fordi vi savnede det helt nære lokalsamfund. Det magiske sted, hvor man faktisk hilser på hinanden, og hvor man ikke kan gå i Dagli’Brugsen uden at vende verdenssituationen.
I dag har vi slået rødder på Bredsig, hvor vores lille cirkus holder til. Det består af Kristian, Emilie, Eva Marie, Edith Johanne og vores hund Olaf.
Både min mand, Kristian, og jeg er ægte Sorring-børn. Kristian er vokset op lige uden for bygrænsen på Silkeborgvej, og jeg selv på Toppen af Hjejlevej.
Nu er det så vores egne pigers tur til at indtage byen. Eva Marie slider på viskelæderet i 1. klasse på Sorring Skole, mens Edith Johanne holder en fest i Sorring Børnehus.
Når pigerne ikke er i skole eller børnehave, ræser de rundt til både fodbold og gymnastik. Og jeg har også selv kastet mig direkte ind i foreningslivet og er blevet instruktør på Eva Maries gymnastikhold.
Vores arbejdsliv byder på lidt af hvert. Kristian har skiftet tilværelsen som lydtekniker på gulvet ud med et salgstalent, hvor han sælger udstyr til eventbranchen. Men han kan nu alligevel ikke lade knapperne være, for når der for eksempel stables Sorring Står Sammen på benene, er det nemlig Kristian, der står bag pulten og styrer lyden. Han sørger for at musikoplevelsen er helt i top for alle gæsterne.
Selv holder jeg mig til de helt gamle og stolte traditioner. Jeg arbejder på Sorring Lervarefabrik, som jeg i øjeblikket er i gang med at overtage sammen med min ene storebror Mads. Vi bliver intet mindre end 9. generation på stedet, så man må sige, at der er Sorring-muld helt ind under neglene.
Hvis I har haft besøg i haven af en glad, firbenet herre på fire poter, så kan det nemt have været Olaf. Han har nemlig udnævnt sig selv til Sorrings uofficielle opsynsmand og strejfer gladelig rundt i hele byen for at hilse på jer alle sammen.
Når kalenderen endelig tillader, at vi holder fri, har vi to faste ferie traditioner. Om vinteren står den på skiferie i Norden, og om sommeren spænder vi campingvognen bagpå og ruller ud i det blå for at nyde det danske campingliv.
Vi kniber os dagligt i armen over at være landet i Sorring igen. Vi glæder os til at hilse på jer alle sammen – uanset om det er på gaden, i hallen, ved brugsen, eller når vi ringer på for at hente Olaf med hjem!
Kærlige hilsner
Kristian, Emilie, Eva Marie, Edith Johanne og Olaf