Mig og Sorring/Toustrup – Christina Raakjær Vørge

Tak for stafetten fra Camilla Vestergaard, som er en af vores naboer i Toustrup, og som jeg sidder i bestyrelse med for Toustrup Forsamlingshus.

Mit navn er Christina Raakjær Værge, og jeg er gift med Anders. Sammen har vi tre drenge: Malte, Lauge og Anker på hhv. 4 måneder, 2 år og 4 år. Pt. er jeg på barsel med vores yngste søn, men ellers arbejder jeg til daglig som kordegn i Elsted Kirke i Lystrup, mens Anders arbejder som projektkonsulent hos Almas Korn, der sælger kornsiloer og tørrerier til landbruget og grovvarevirksomheder.

Fra byliv til landliv

Det har ikke altid ligget i kortene, at jeg skulle flytte på “landet”. Jeg er født i Aarhus, har altid boet i byen og har levet 13 år af mit voksne liv i Aarhus, hvor jeg har studeret i 7 år samt arbejdet. Det ændrede sig, da jeg mødte Anders, som åbnede mine øjne for naturen og alt det, som livet på landet kan. Han er nemlig vokset op med udsigt til Lillebælt, skov og mark i det sydfynske og har haft det som legeplads hele sin barndom. Vi startede dog vores liv sammen i vores 100 kvadratmeter store rækkehus i Brabrand, men efter et par år dér havde vi brug for at komme videre og gik nu på jagt efter et dejligt landsted, hvor vi kunne starte et nyt kapitel i vores liv. Efter længere tids søgen faldt vi over “Haldgården” i en boligannonce. Den måtte vi bare se, for den var på papiret al det, vi søgte – et skønt landsted med masser af plads ude og inde, skøn omkringliggende natur og beliggende i et aktivt lokalsamfund. Og Haldgården skuffede ikke! Da vi på den anden fremvisning mødte Benny og Merete, de tidligere ejere, var vi ikke i tvivl om, at Haldgården var det rette sted for os som familie. På gåturen rundt på ejendommen formåede de at formidle alt det, som Toustrup/Sorring kan: Godt naboskab, engagement, dejlig natur, godt foreningsliv, aktivt forsamlingshus mv. Herudover kommer naturligvis også, at vi faldt for huset, de øvrige bygninger og ikke mindst den store have og skoven, som hører til ejendommen. Så i april 2022 rev vi teltpælene op og flyttede ind på Haldgården, Johannes Jensens Vej 44. Allerede fra første færd blev vi budt velkommen af flere naboer, som kom og bankede på døren med blomster og vin. Det var simpelthen så skønt at opleve den velkomst og varme – nu var vi slet ikke i tvivl om, at det var den helt rigtige beslutning at slå os ned her. Intet landsted uden en traktor, hvorfor en gammel IH-traktor ret hurtigt flyttede ind i laden til stor glæde for særligt Anders og drengene.

Haldgårdens have og gåtur på “Bedstefars sti” i skoven

“Se mor – der går 4 rådyr nede for enden af haven”, siger Anker til mig midt under havregrødspisningen en morgen. En anden dag råber Lauge til mig “Dasaner” (=Fasaner). Dette er blot to af mange eksempler på, hvordan naturen kommer helt tæt på os her i Toustrup. Vi sætter begge stor pris på, at vi forhåbentlig kan give vores børn en begejstring for naturen og masser af udeleg. Det er ikke kun det rige dyreliv i haven, som vi nyder året rundt. Det er også de mange frugttræer og -buske samt blomster, som vi kan takke Merete og Benny for. Det er en fornøjelse, at jeg næsten året rundt kan lave blomsterbuketter at pynte vores hjem med, og at vi sammen med vores drenge kan gå på jagt efter lækre blåbær, blommer, ribs, stikkelsbær og brombær, æbler m.m. i haven. Nogle gange bliver det til tærte og syltetøj, andre gange – og oftest – bliver bærrene spist med det samme. Her i skrivende stund er det helt store hit at samle kastanjer og lave bål i haven.

Vores have omkranses af en dejlig skov, som vi elsker at gå ture i sammen med vores drenge, hvor vi udforsker og taler om det, vi møder på vores vej – alt lige fra vinbjergsnegle i hobetal til vandløbet, der snor sig ned gennem skoven. Fra offentlig vej, dvs. Johannes Jensens Vej, er der to “indgange” til vores skov og videre ind i Sønderskoven: Den ene er via “Bedstefars sti”, som er gjort gangbar af drengenes bedstefar, deraf navnet, og den er at finde lige på den anden side af Haldgårdsvej. Den anden indgang er lige mellem Johannes Jensens Vej 50 og Stougården. Nogle kender allerede stierne, men vi håber, at flere vil finde vej derned med denne lille “teaser” og har lyst til at udforske skoven, og hvad den har at byde på. Min bedre halvdel vil forsøge at slå stierne så godt som det nu kan lade sig gøre i en travl hverdag med 3 børn og et landsted. Vi håber, at vi ses!

Forsamlingshuset – et lokalt fællesskab Udover skovturene kan vi godt lide at gå ture sammen med drengene i vores lille skønne landsby, selvom en gåtur er en kort fornøjelse. Men på turen op ad Ryttervej kan vi være heldige at støde på Anette og Egon, som gerne byder på en is, hvis vejret og tiden tillader det, eller vi hopper i vandpytter på grusvejen ved gadekæret med Ellen og Sophus, som er venner fra børnehave og vuggestue. Det er dejligt at mærke lysten til det lokale fællesskab og opmærksomheden på hinanden – fra små såvel som store, nye såvel som “gamle” Toustrup-beboere. Et sted, hvor dette virkelig også kommer til udtryk, er i det frivillige engagement omkring Toustrup Forsamlingshus. Her oplever vi en helt særlig livsnerve, sjæl og historie, som tydeligt manifesteres igennem de ildsjæle, som har brugt huset i mange år.

 

 

Kort tid efter vi flyttede ind kom formanden for bestyrelsen, Camilla, og bød os velkommen. Da vi deltog i den første fællesspisning, var der en lyst til og nysgerrighed efter at finde ud af, hvem der nu var flyttet ind på Haldgården. Det var dejligt at mærke den varme og imødekommenhed, hvilket også har gjort, at vi har prioriteret vores deltagelse i forsamlingshusets arbejdsdage, fælles­spisninger, den traditionsrige juletræsfest osv., når det har været muligt for os.

Gennem mange år har både Anders og jeg været frivillige i kirkeligt børne- og ungdomsarbejde og ved, hvordan frivillighed er en vigtig drivkraft i at få ting til at ske og til at skabe fællesskaber. Med mit hverv som kasserer i bestyrelsen for Toustrup Forsamlingshus, Anders’ deltagelse i en gruppe, der arbejder på at få en cykelsti til Toustrup og forhåbentligt deltagelse i andre frivillige initiativer fremover håber vi på at kunne bidrage til, at der sker noget i vores lille skønne lokalsamfund Toustrup/Sorring og være med til at styrke fællesskabet lokalt.

Christina Raakjær Værge

Posted in: Mig og Sorring

Written by Henrik