Brugerråd

Brugerrådet er født med Aktivitetscenter Sorringhus for at koordinere og sikre aktivitet i huset.

Brugerrådet er husets kontakt til kommunen og er administrator af de forskellige aktiviteter og foreninger på Sorringhus.

Formål: Brugerrådets medlemmer repræsenterer alle Aktivitetscenterets brugere og skal arbejde for at skabe et socialt samlingssted. Brugerrådet skal sikre, at der er et bredt udbud af aktiverende og forebyggende tilbud efter brugernes ønsker.

Miniavisen og Sorring.dk er vores medier, hvor vi informerer om alle aktiviteter der i øjeblikket kører fast på Sorringhus. I øjeblikket er der dog ingen hold for Krolf og Petanque. Alle remedier til begge aktiviteter findes på Sorringhus, så de kan igangsættes, hvis nogle ønsker det.

Ideer til nye tiltag modtages med kyshånd, og vi er gerne behjælpelige med at opfylde jeres ønsker. Man skal blot henvende sig i første omgang til formanden for brugerrådet.

I forhold til de ugentlige aktiviteter og mange arrangementer der foregår på Sorringhus, samarbejder Brugerrådet med foreningerne Sorring-Toustrup Seniorer og Sorringhus’ Venner, som står for langt det meste aktivitet.