Om Sorring Vandværk a.m.b.a.

 

Sorring Vandværk er en af de private vandforsynings-virksomheder i Silkeborg kommune. Vandværket er grundlagt i 1897 og forsyner i dag sine ca. 600 interessenter med ca. 70.000 kubikmeter rent drikkevand på årsbasis.

Fra en 33 meter dyb boring i Dybdal pumpes vandet op fra undergrunden. Vandværket har 3 serieforbundne filterbeholdere, hvor vandet ledes igennem under tryk. Pumperne sørger for at pumpe vandet op i højdebeholderen på Møllebakken, hvorfra størstedelen af vandværkets forbrugere forsynes med vand.