AF MOGENS RAFAEL JENSEN, Toustrup
”Og hvis hus bor du så i? ”, vil nogen måske spørge. Jeg bor i Trine Bildes hus, hvor jeg har boet siden sommeren 1980. Vi blev gift i februar 1982 i Dallerup kirke, senere dukkede der et par døtre op. Marie i 1981 (Ja, vi nåede ikke at blive gift, inden hun kom) og Sofie i 1985. De bor og arbejder i hhv. København og Aarhus, og de har leveret tre skønne børnebørn til os. Elisa, Anton og Kirsten.
Oprindeligt stammer jeg fra en landsby, der hedder Barrit, som ligger på nordsiden af Vejle fjord tæt ved Juelsminde. På dette dejlige sted tilbragte jeg de første 22 år af mit liv, og troede aldrig jeg skulle derfra. Her havde min far dyrlægepraksis og min mor var sygeplejerske (hun er for resten født og opvokset på Toustrup Overgård). – Og hvordan er jeg så havnet i Toustrup? I august 1979 var vi til familiefest i Toustrup Forsamlingshus, hvor jeg mødte Trine (hun hedder faktisk Anne Katrine) og vi dansede en del den aften, og det endte med, jeg tog med hjem til hendes hus og overnattede – i stedet for med mine forældre hjem.
Da jeg kom til Toustrup i 1980, havde jeg lige afsluttet min læreruddannelse fra Jelling Seminarium. Samme sommer var jeg så heldig at få arbejde ved Sorring skole. På Sorring skole var der en god fast stab af kolleger, som havde den indstilling, at skolen skulle være en aktiv del i lokalsamfundet og stille lokaler og faciliteter til rådighed for de fritidsaktiviteter, der var i Sorring/Toustrup- området. – At bo tæt ved skolen, hvor jeg arbejdede og var en del af lokalsamfundet, passede mig fint. Det var meget lig, det jeg var vant til fra min barndomsegn. – Den tanke og indstilling til nærområdet jeg blev ”opflasket” med på skolen, har haft stor indflydelse på min og min families hverdag. Gennem årene efter min ankomst til Sorring/Toustrup har jeg været med i mange foreningsbestyrelser. Det er bl.a. Pottemageregnens Teaterforening, Dagli’ Brugsen Sorring, Toustrup Bys Vandværk og sidst men ikke mindst Toustrup Forsamlingshus, som jeg har et blødt punkt for. Herudover har jeg været kirkeværge (udenfor menighedsrådet) ved Dallerup kirke i 22 år; men er efterfølgende nu blevet gyldigt medlem af menighedsrådet. Arbejdet i menighedsrådet har i den nuværende periode været koncentreret om to store emner: Færdiggørelse af sognelokaler på Sorringhus og ansættelse af ny sognepræst. To meget spændende og ikke uvæsentlige punkter for mange mennesker i sognet. – Derfor en anbefaling og opfordring til alle om at engagere sig, så får du en fornemmelse af, hvad der rører sig i lokalsamfundet, og du lærer en masse dejlige personer at kende. Det er en kæmpe sidegevinst. Det er godt at kende sin nabo!
En stor del af min fritid har jeg tilbragt i Pottemageregnens Teaterforening. Siden teaterforeningens start har jeg været med i mange skuespil opført i Toustrup Forsamlingshus, Sorring forsamlingshus og på den flotte udendørs scene ved Sorring skole. Oplevelserne i teaterforeningen har ofte været engagementer, hvor hele familien kunne deltage. Trine har tit siddet i sufflørkassen og vores piger deltog også tidligere i flere forestillinger. – Interessen for at spille teater ligger måske i generne. Min oldefar Niels Jensen-Toustrup dannede omkring 1865 (20 år gammel!) ”De Toustrup Dilettanter”, hvor de spillede dilettantstykker i laden på Toustrup Overgård. Han fik endda lavet en aftale med Aarhus Teater i 1867 om at komme til Aarhus og spille en forestilling. Tre aftener i påsken dette år spillede De Toustrup Dilettanter ”Gøngehøvdingen” for fulde huse. –
D. 7. juli i år er det præcis 100 år siden, at mindestenen med min oldefar blev afsløret vest for Toustrup. Silkeborg Avis skrev, at der denne dag kom mellem 1000 og 1200 mennesker til afsløringen. Imponerende!
Efter min tid som degn ved Sorring skole har jeg fået et andet degnejob, nemlig kordegn ved Hammel, Voldby og Lading kirker og har kontor i det gamle Tinghus ved siden af Hammel kirke. Det er et rent administrativt arbejde, hvor jeg fører alt med tilknytning til kirkelige handlinger ind i den elektroniske kirkebog. Det er alt fra fødsel til død, så jeg møder både glade og sørgende mennesker. Et spændende job hvor man ikke ved, hvad dagen byder.
I rollen som kong Svend i “Svend, Knud og Valdemar” 2010
”Når jeg bli’r gammel” synger Gnags ”så vil jeg sidde på en bænk”. Det vil jeg/vi også gøre enten i Toustrup eller Sorring, hvor der i de senere år er blevet bygget attraktive lejemål for den ældre generation, så vi kan blive bosiddende i vores lokalsamfund, sammen med dem vi kender. Det er ikke så ring’. – Og vi kan mødes hos hinanden på terrassen og snakke om de gode gamle dage og stille hinanden spørgsmålet: ”Kan du huske…..?”. Selvfølgelig kan vi huske. Forhåbentligt. Vi frygter ikke at blive gamle i vores sogn, for der er så mange gode mennesker, vi kender.
Mogens Rafael Jensen