Nyheder

Nyheder

    Mig og Sorring Toustrup AF Helle Urup

    Katja Wachs, tusind tak for stafetten. Havde ikke lige set din besked på min telefon, før din mor, Tina, imens vi drikker øl efter badminton træning, bly råber igennem luften… ”Hva’ Helle, Katja spørger om du har set din messenger besked” – ”om du vil overtage stafetten”… Blev rigtig glad og nok også lidt overrasket og spørger så Tina om det er seriøst – hun fortsætter ”Ja, gu er det rigtigt”… og det er så her jeg ville ønske der var lyd på, men pyt - kan alligevel ikke gengive det helt unikke toneleje og den gennemgribende dialekt, der på ingen måde er karakteristisk ”Sorring-dialekt” 🙂 I det sekund starter mine tanker så omkring mig som person samt om Sorring og mig - tanker som man egentligt ikke dykker så meget ned i til hverdag… Men hvem er Helle Urup så? Jeg er født og opvokset i Varde, hvor jeg har haft mange gode barndoms- og ungdomsår. Her tog jeg også min HHX og nød livet som ung med gode venner, fester og masser af skæg og ballade. Min mor må have fået en del grå hår blot på min bekostning. Jeg arbejdede bl.a. i mange år i byens biograf, hvor der blev holdt de vildeste fester. Biografdirektøren havde heldigvis mistet sin lugtesans, så den ellers voldsomme efterluft efter slatter mv. opdagede han aldrig. Et år efter HHX fik jeg i 1999 en lederstilling i Føtex. Trængte så til udfordringer, så efter ca. 1 ½ år blev jeg ansvarlig for Varde fritidscenterets bowling og cafeteria, hvilken var noget af en prøvelse med en meget usædvanlig chef og var jeg en mand, ville jeg virkelig have fået mange hår på brystet. Efter igen ca. 1 ½ år drog jeg mod Århus, hvor jeg fik en sælgerstilling hos Designa køkken, som senere udløste en butikschefstilling. I 2007 løber jeg ind i Gert, som også er fra Varde, til en koncert. Der har efterfølgende været mange sjove kommentarer til dette, da han faktisk havde været min lærer på sidste år af HHX, så imens jeg dengang sad bly på min plads med oprakt hånd drømmer Gert sig i dag nok tilbage til dengang hvor jeg havde lidt mere respekt 😉 Vi blev så kærester der i 2007 og allerede i slutningen af 2008 føjer vi en ekstra titel til vores forhold, da vi bliver kompagnoner og åbner vores virksomhed, MOOGIO. Gert bibeholdt sit underviserjob på handelsgymnasiet og arbejdede først fuldtid i 2010. Vores passion i vores MOOGIO univers er at levere højkvalitetsløsninger bl.a. markiser, fleksible overdækningsløsninger, motoriserede sejl samt gardiner i alle afskygninger – alt sammen skræddersyet. Vores kunder er både private og erhverv. Når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet og glæde mig over at vi havde et lille hus, hvor vi havde optaget afdragsfrit lån, da man ikke kommer langt med en løn på 8000.- pr. måned - og kærlighed og kildevand er i denne sammenhæng noget opreklameret. Butikken var i fuld gang og imens vi det første år brugte en kvart million på markedsføring og kun havde en omsætning på 1,2 mill. – har vi ofte været omgivet af rystende hoveder. I dag har vi et skønt showroom i Tilst på 600 m2 nær Bauhaus og Elgiganten, og vi er 7 mand + eksterne montører, der hjælper til i vores højsæson. Fra Tilst til Sorring Jeg er absolut ikke gammel i gårde her i byen. Vi har været bosat i Sorring i 6 år, så man kan roligt, hvis man spørger rundt i Sorring-forsamlinger, sige at jeg fortsat er ”new kid on the block”. Nå, men hvorom alt er, så flyttede min familie og jeg til Sorring dec. 2014. På det tidspunkt var vi 3 - Gert og vores dengang 3 ½ år gamle søn, Sigfred. Men hvordan landede vi her? Vi er langt fra de eneste, der har prøvet at se om vi kunne trække en streg omkring Århus i et forsøg på at holde os indenfor Århus kommune. Egentlig kiggede vi mod Skødstrup, da min søster og svoger lige havde købt grund der, men skæbnen ville at vores lille hus ikke blev solgt, så timingen passede ikke med Skødstrup. Stregen blev altså ved en ren tilfældighed udvisket da jeg en dag smider en EDC avis foran næsen på Gert. Fedt hus på forsiden, ikke Århus kommune, men kun 20 min til kanten af Århus. ”Hvad tænker du, Gert”? I det sekund, uden vi egentlig selv helt er klar over det, er vi i fuld gang med at foretage en af de største ændringer i vores liv – vi er ude i en glidebane på vej til at blive et par godt gemene bonderøve – vel og mærke ment med den allerstørste respekt og varme – i hvert fald hvis vi kigger lidt i bakspejlet 🙂 Vi bestilte en fremvisning og hoppede så en dag i bilen egentlig uden de store forventninger. Vi rammer så Sorring-skiltet og får fundet adressen – funkishus med et præg af storby og moderne tanker - helt igennem vores stil… og så omgivet af rolig natur og en stille facade… her skal bare bo skønne mennesker… Tænk sig ikke at skulle vælge – her kunne vi få det bedste fra 2 verdener. Det blev hurtigt ret tydeligt for mig og det overvældede mig mentalt. Vi købte huset få dage efter og kunne så gå julen 2014 i møde som nye Sorring- borgere. Sigfred begyndte i verdens bedste børnehave på toppen af skolebakken – et ægte eldorado. Da Sigfred havde gået deroppe i ca. 2 uger sagde han dog kækt ”Nu vil jeg gerne prøve en ny børnehave”. Virkeligt humoristisk at så lille en mand havde set denne her flytning som om vi var ”på interrail tur”. Men det var også tydeligt for os at han havde et dejligt syn på livet og var klar på alt hvad et nyt liv i Sorring ville bringe. Efter kort tid i Sorring kom vores lille prinsesse, Elna, til verden og vi har nu en god fordeling på 50/50 af begge køn, så drengene ikke kører alt for meget rundt med os piger. Ildsjæle og tryghed Som jeg skrev tænkte jeg at her i denne lille by måtte der forhåbentlig bo skønne mennesker, men hvad ved man egentlig når man køber et hus og vel at mærke i en helt ny by? I Tilst var vi vant til ikke at kende ret mange når vi gik ud for at handle og jeg skal da lige love for at jeg fik mig en på opleveren ved at komme til Sorring. Og ja, Århus har måske Aros og skønne caféer, men men men … Det pludselig at være en del af et fællesskab, at blive mødt af varme og nærvær var noget vi ikke var vant til. Jeg kom hurtigt til at elske det engagement der er i Sorring – alle de ildsjæle der bor herude – vi nyder mangfoldigheden og den blanding af mennesker der gør byen unik. Vi værdsætter trygheden og gennemsigtigheden i at vi bare ”kender” hinanden og kan sende børnene på kryds og tværs i byen. Vi benytter os af mange af de sportstilbud der er i byen. Sigfred og Gert går til badminton og fodbold. Elna til gymnastik samt jeg prøver nu for 2. år i træk kræfter med badminton efter at have gået til fodbold et par sæsoner samt til Styrke Plus. Gert bidrager til badminton som træner og jeg nyder at sidde i aktivitetsudvalget i børnehaven. [caption id="attachment_1087" align="alignright" width="326"] Fra en af vores mange Club La Santa ture[/caption] Vi deltager så aktivt vi kan og tiden tillader det, da vi nyder vores lille Sorring boble, men opgaven med at vedligeholde et skønt lokalsamfund er en fælles opgave. Derfor vil jeg blot afslutningsvis sige til jer alle i Sorring som Jokeren sang det: ”Op med hagen”… ”klap jer selv på skulderen” – alt dette er en fælles achievement, og vi har aldrig et sekund fortrudt vores valg om at bosætte os lige præcis her. Tusind tak, Sorring! Helle Urup


    Mig og Sorring af Katja Wachs

    Først og fremmest tak til Hanna Jensen for at give stafetten videre til mig. Jeg blev meget overrasket over at blive spurgt men også glad. Jeg flyttede til Sorring i 1998 sammen med mine forældre samt storesøster og jeg var helt sikker på, at når man flyttede til en lille by i Jylland så fik man nok også en hest – men nej. Vi flyttede ind i Høghgårdsvej nr. 1, et stort og skønt hus med rigtig meget plads, dog ikke til en hest. Men det var nu alligevel skønt at bo i Sorring, jeg havde alle mine venner tæt på, så jeg bare kunne gå over og lege. Min søster og jeg kunne spille kantsten med de andre børn på vejen. Som 8-9 årig begyndte jeg til badminton oppe i den lille hal og senere startede jeg til fodbold. Jeg har også haft et enkelt år i Sorring Børnecabaret. Som helt ung brugte jeg min fritid på at være badmintontræner for U9 spillerne, samt fodboldtræner for et drengehold. Det var supersjovt, både træning men også kampe og stævner. Her blev jeg nogle gange overrasket over hvor ivrige og entusiastiske fodboldmødre kan blive – jeg nævner ikke nogen navne. Som 14-årig fik jeg fritidsjob i Dagli’Brugsen. Det var et fantastisk job hvor jeg lærte meget om mig selv, og andre mennesker. Det var også en super arbejds­plads med alsidige opgaver men også et sted med plads til sjov og humor, som Sten Madsen sagde når han og jeg var på arbejde sammen: ”Nå, så er det kvik og Wachs i dag - the dreamteam.” En gang om måneden var der disko-fest i forsamlingshuset, og indtil jeg selv blev gammel nok til at deltage, stod jeg i køkkenet hvor jeg lavede pommes fritter og franske hotdogs. Da jeg endelig måtte deltage i festerne, var det ofte hos mig, der blev holdt forfest. For med en gildesal i kælderen, var det i vennernes øjne, naturligt at være den som lagde hus til. Her kunne vi varme op til festen, med en enkelt genstand, Inden vi skulle ned i forsamlingshuset. For at høre Cryp2night, byens lokale mobil-disko der spillede op til dans og sjov. I 2008 blev jeg færdig med min uddannelse som pædagogisk assistent og har siden arbejdet i Stjær Børnehave. Min mand Kasper, har jeg kendt siden vi var børn. Kasper gik 2 klasser over mig, og dengang var han bare irriterende. Det er han stadig! Men i dag er han også min dejlige mand. Da vi flyttede sammen, var det i en af andelslejlighederne ”de blå huse” - et supergodt første-gangs-køb. Her fik vi vores første datter Kaja i 2012. I oktober 2014 købte vi vores nuværende hus på Dybdalsvej, da vi ventede vores anden datter Karen, og synes at vores andelsbolig var blevet for lille.  På Dybdalsvej fik vi et dejligt hus, med en kæmpe have. Lige noget for Kasper, der jo er uddannet landmand. Så her kan han selv dyrke vores grøntsager. Hverken jeg eller Kasper, har nogensinde overvejet at flytte fra Sorring. Vi er begge opvokset i byen, og synes at vores børn, skulle have de samme muligheder og goder, der er i et lille samfund som Sorring. Det er faktisk lidt sjovt at tænke på, at mine børn nu er 3. generation på skolen, da Kaspers far også har gået på skolen. Det er hyggeligt, når jeg på mine løbeture møder folk der dytter og vinker, dem der giver ”thumbs up”, dem jeg ikke kender navnet på, men som alligevel stopper op, når det pis øs regner, og spørger om man ikke skal have et lift hjem. Sorring er i mine øjne også en by med en masse muligheder, alt er inden for rækkevidde, der er tilbud til mine børn, lokalt i byen. Jeg er tryg ved at sende mine børn alene af sted i byen. Da min ældste datter faldt på vej hjem fra skole, kommer der en voksen, som vi ikke lige kender, trøster Kaja og sikrer sig, at Kaja er klar til resten af turen hjem. Sorring er en by, drevet af ildsjæle, som lægger et kæmpe arbejde i at skabe rammer og tilbud, til fælles bedste. Tilbud som jeg selv har haft stor glæde af, og som mine børn nu også nyder godt af. Men det stopper ikke ved børn og voksne, når man bliver senior, er der også en masse muligheder, f.eks. på Sorringhus. Mine bedsteforældre, som også er flyttet til byen, har stor glæde af tilbuddene og kommer til fællessang, banko, og fælles morgenmad bl.a. For omkring 4 år siden blev jeg selv spurgt, om jeg ikke ville være en del af fitnessudvalget, da man søgte unge brugere til udvalget, der kunne være med til at udvikle og forny og opdatere vores træningscenter. Det er en spændende opgave, og det giver god mening, at jeg selv giver noget tilbage til fællesskabet. Men det der betyder allermest for mig, er vores store netværk, mange af vores venner og mine veninder, bor i eller omkring Sorring, og vi ses stadig, både til almindelig hygge, men også til livets begivenheder. Sorring er en by du lever i og som giver livet mening. Katja Wachs


    Mig og Sorring/Toustrup af Hanna Jensen

    AF HANNA JENSEN Tak til Inger og Preben for stafetten. Jeg blev glad for at blive spurgt. Jeg er tilflytter til Sorring og hedder Hanna. Jeg er 59 år og bor på Høghgårdsvej 2 sammen med Poul. Her har vi boet siden 1983. Poul er født og opvokset i Sorring og han er ud af pottemagerfamilien.  Og så må jeg ikke skrive mere om ham!! Vi har 3 voksne sønner. Martin er 36 år og gift med Adina. De bor i Isenvad, sammen med Marie og Alba på 8 år og Viggo på snart 5 år. Thomas er 32 år. Bor i Lysbro sammen med Alberte på 5 år og Oswald på 3 år. Mikkel er 29 år og bor i Voel. Jeg blev født i Mollerup i 1960, og boede der med mine forældre Tove og Kalle, og min storebror Niels Jørgen. Jeg startede i 1. Klasse i Mollerup lille skole i 1968. Der gik jeg så det første år, så lukkede begge skoler i Mollerup. Jow-jow, der var 2 skoler i Mollerup dengang. I 2. klasse kom jeg så i skole i Linå, hvor jeg gik til og med 4. klasse. Derefter kom jeg til Sejs og gik til og med 10 klasse. Stadigvæk boede vi det samme sted. I 1980 flyttede jeg sammen med Poul ude ved Inger og Preben på Ternevej i et lille hus som de lejede ud. Det blev til 3 dejlige år derude, og et venskab med Inger, som jeg er sikker på er for evigt. Der går jeg aldrig forgæves hvis jeg har brug for hjælp eller en snak. I 1981 blev jeg udlært i en lille brugs i Mollerup, jeg startede der som flaskepige da jeg var 14 år. Da jeg var udlært havde uddeleren forpagtet kiosken på Birkhede Camping ved Ry, så der arbejdede jeg et par somre. I 1983 arbejdede jeg et års tid i Brugsen i Stjær. Fra 1985 til 1987 arbejdede jeg på Hammel Møbelfabrik. Indimellem havde jeg nogle år på barsel og job på Jopin Pyntegrønt i Laven, hvor jeg klippede pyntegrønt, birkegrene, elefantgræs, agurker og mosgrene, formklippede juletræer og gødede dem - med en balje på maven og så bare gå række op og ned. Et meget alsidigt job med meget sjov og skøre påfund. I 1990 fik jeg job hos Jørck og Larsen i Knudlund hvor jeg arbejdede om natten. Vi syede dyner og sengetæpper. Det var så ikke lige noget jeg kunne holde til, så det blev en kort fornøjelse. I 1993 blev jeg ansat i Dagli´Brugsen i Sorring hvor jeg endte med at have 15 gode år, inden jeg tænkte at jeg burde prøve noget nyt. I 2008 fik jeg job i frugt og grønt-afdelingen i Kvickly Ry hvor jeg stadig arbejder og er meget glad for det. Indimellem alle de år har jeg siddet 4 år i skolebestyrelsen, hvilket var meget lærerigt og udfordrende, men godt at se tingene lidt fra en anden vinkel. I flere år spillede jeg håndbold, fodbold og badminton. Nu nøjes jeg med at stå på sidelinjen når Sorrings Damer spiller kamp hvilket jeg nyder. Så føler jeg ligesom at jeg er med, og vi har det sjovt. Jeg har også gået til gymnastik, pilates og træning på store bolde. Så har jeg siddet i bestyrelsen i STIF. Tror nok det blev til 6 år som badminton formand. Derudover har jeg været træner for U9 badminton i nogle år. Og fodboldtræner i en årrække for nogle skønne og sjove piger. Noget som jeg aldrig har fortrudt, fik så mange gode og sjove oplevelser med alle de skønne børn, og jeg bliver glad når jeg går igennem byen og de hilser og snakker med mig. Og det er vigtigt at man melder sig under fanerne så alle børn kan få nogle gode timer i vores lille Idrætsforening. Så var jeg med til at starte fitness op. En spændende og travl periode. Så har jeg siddet 6 år i bestyrelsen i Dagli’Brugsen i Sorring, hvor jeg var med til at ansætte ny uddeler, en spændende udfordring. Sidst men ikke mindst sidder jeg i bestyrelsen for støtteforeningen som prøver at få nogle penge ind ved at sælge målaktier. Pengene går til ungdomsarbejdet i STIF. Vi kunne godt ønske at flere købte aktierne for så kunne der komme rigtig meget hjælp til klubben. Jeg er rigtig glad for at bo i Sorring, jeg synes vi har en dejlig by som vi skal passe på. Hvor der er det, der skal være. Og rigtig mange frivillige der gør et stort stykke arbejde for byen. Vi har rigtig gode venner som også bor i Sorring, nogle af dem har holdt ved i over 40 år. Tak for jer. Vi har søde og hjælpsomme genboer. Og bor meget centralt til alting. Og vores børn har haft en god og tryg barn­dom i en dejlig by, hvor de selv kunne gå eller cykle i skole og til fodbold og badminton. Det krævede lidt koordinering når alle skulle ud til kamp, og vi kun havde en bil. Jeg bruger en masse fritid på at cykle rundt i omegnen og nyder den skønne natur og udsigt. Man får mere med, når man cykler eller går, og så er det godt for sjælen. Og der er så mange fine ture man kan gå eller cykle. Hanna Jensen


    Mig og Sorring/Toustrup af Inger Jensen

    AF INGER JENSEN Tak til Søren og Jette Hansen for at give stafetten videre til os. Mit navn er Inger Jensen (født Boldsen). Jeg er indfødt på Høngevej i 1950 (der hvor Karen Osterland bor nu), datter af Emma og Niels Boldsen. Den sidste af en søskendeflok på 6 stk. Gik i folkeskolen her i Sorring og blev konfirmeret som det første hold ved Ole Rydal i Dallerup kirke. Kom på Kornmod i 8.-9. klasse og blev færdig én fredag og startede i lære på systue Dansk Kjole Industri i Silkeborg mandag. Jeg fik et værelse ved min søster Ulla i Resenbro. Her fra Sorring kørte der en bus til bal i Linå hver lørdag, som jeg og vennerne benyttede flittigt. Her mødte jeg min mand Preben Jensen. Preben er født på Tingvejen i Gjern i 1949. Preben var i lære som smed ved nu afdøde Karl Andersen i Voel. Da Preben var udlært flyttede vi sammen i 2 værelser på Løvfaldsvej i Resenbro. Vi blev gift den 26. december 1970 i Dallerup kirke og boede til leje på Nørskovbakke i Silkeborg. I 1971 købte vi hus på Baunehøjvej i Silkeborg. Kjoleindustrien havde solgt til Kyeds konfektion, så her syede jeg til 1974. Preben arbejdede først i Galten ved smeden Hans Schørring, og også ved Hvidtved Larsen i Silkeborg. I 1974 fik vi vores søn Jesper Halvorsen, som nu er gift med Susan Halvorsen og har 3 skønne piger Jasmin, Jessica og Josefine. De bor i naboejendommen til Prebens fødehjem. I 1976 var vi så heldige at blive beriget med en datter Heidi Boldsen Jensen, som har 4 skønne børn Jacob, Cille, Mikkel og Kalle. Heidi er kommet tilbage til Sorring fra Hørning, så vi er privilegeret at have vores guld omkring os. Både vores børn og børnebørn er døbt i Dallerup kirke og har gået på Sorring skole, og Jesper og Heidi er også blevet gift i Dallerup kirke. I 1978 fik vi mulighed for at købe et nedlagt landbrug med griseproduktion på Ternevej 6 her med udlejning af et ældre stuehus i Sorring, efter Prebens forældre Emma og Johannes Jensen. Her voksede vore børn op, og jeg tog et sabbatår fra systuen Refa på Nørskovbakke i 79/80 for at hjælpe Preben. Vi hentede madaffald, som blev kogt til grisene. Det var et slid med at hente og vaske bøtter og holde kogeriet rent; men godt for vores børn, for de skulle kun i børnehave om formiddagen. Her blev jeg klar over at jeg skulle noget andet, så jeg blev ansat i Hjemmeplejen Gjern i 1981, og det var vejen frem. Jeg tog uddannelsen som sygehjælper i 1989, og videreuddannede mig som social- og sundhedsassistent i 1997. Herefter arbejdede jeg på Kejlstruplund fra 1990 til 2010, hvor plejehjemmet blev nedlagt og jeg gik på efterløn. Preben droslede lidt ned på griseproduktionen og holdt op med at hente affald. Lejede noget jord (der hvor Jesper bor og flere forskellige steder i Sorring). Arbejdede også ved Hans Schørring i Galten, og kom til BSI i Århus, Intertec i Viby, Anders Andersen i Odder, Glenco i Hasselager og til sidst Kemp & Lauritzen i Tilst, hvorefter han gik på pension i 2015. Fritidsjobbet var mark og grise. I 1984 var han i STIF’s bestyrelse og var med til at bygge det nye klubhus. Jeg var aktiv i Sorring Borgerforening af flere gange, og her brugte vi begge tid på at være med i de gode gamle sommerfester. Kørte med Jesper til fodboldstævner og Heidi til Badmintonstævner. I 1995 solgte vi gården på Ternevej og flyttede til Hovedgaden 39. Da Sorring Forsamlingshus ikke havde vært på mere, overtog jeg udlejningensom koordinator, og den opgave har jeg stadig. I 2014 var der gang i nyt byggeri på Bredsig med 16 nye boliger. Her kunne vi godt se os selv, og har heller ikke siden fortrudt, at vi flyttede hertil. Vi bor sammen med nogle dejlige mennesker her. Vi solgte huset på Hovedgaden og flyttede ind her den 1. maj 2015. Her har jeg en post som beboerrepræsentant, sammen med 2 andre her. I 2016 blev jeg valgt ind i hovedbestyrelsen for Silkeborg Boligselskab. Her arbejder vi lige nu bl.a. med flere nybyggerier, og jeg er så heldig at kunne være med til, at der sker udvikling i vores by på Dybdalsvej med 19 nye boliger. Vi holder meget af Sorring og de gode omgivelser, og er kede af at det er blevet så bøvlet med bus for de unge mennesker. Håber på en bedring fremadrettet. Preben får sin pensionisttid til at gå med at hjælpe børn og børnebørn, og han hjælper også til her på Bundgaarden. Og så er vi begge glade for at gå tur med vores hund Viggo i Sorrings kønne natur. Inger Jensen


    Sorring garagesalg 2020

    Stik håndspritten i lommen og kom og gør en god handel rundt i byens haver, indkørsler og garager. Der er masser af lopper og guld fra gemmerne🎒🥾🛷
    Klik ind på kortet https://bit.ly/2ApWw6e og se hvor der handles.
    Eller meld dig til med en bod her: https://bit.ly/2MLMmiX og kom med på kortet så folk kan finde dig😃 Vi håber på en god og hyggelig dag.
    Følg med her på begivenheden. Under “debat” kan du gøre lidt reklame for din bod eller lede efter et godt tilbud👗🕶🍕🍻
    Del og spred gerne budskabet, og lad os krydse fingre🤞🏻for godt vejr☀️så vi alle kan få en hyggelig dag med masser af liv i gaderne
    Se mere på facebook sider, her.


    𝗕𝗟𝗜𝗩𝗘𝗥 𝗦𝗢𝗥𝗥𝗜𝗡𝗚 𝗦𝗡𝗬𝗗𝗧 𝗙𝗢𝗥 𝟯𝟱𝟬.𝟬𝟬𝟬 𝗞𝗥?

    ✔ kom og LYT med i 90 min
    ✔ BAK OP om den frivillige bestyrelse og deres ønske om flere penge til vores hal
    ✔ GRATIS kaffe og rundstykker kl. 9.00
    ✔ Vi spørger bl.a. politikerne "Hvorfor øges kommunens husleje i vores hal ikke, når den i øvrigt lovpriste og uvildige model siger vi skal have +30%?"
    Læs mere og tilmeld dig Borgermøde ved STIF Hallen den 20. juni kl. 9.30 her:
    Se videon på vores facebook side.


    Mig og Sorring/Toustrup af Søren Hansen

    AF SØREN HANSEN Vi er meget beærede over at Bodil og Ernst Bilde sendte stafetten videre til os. Mit navn er Søren Hansen, og jeg bor på Solbærmarken sammen med min kone Jette og vores 3 børn Katrine, Kasper og Victor. Jeg er født og opvokset i Frederikshavn til jeg blev 13 år, og derefter flyttede vi ud i en lille landsby, som hedder Hørby. Efter Folkeskolen kom jeg i lære i et gartneri i Hørby. I min læretid var der 3 skoleophold på Beder Gartner skole, som ligger syd for Århus. Nogle kaldte det også partnerskolen. Det passede også meget godt i mit tilfælde for der mødte jeg Jette. Jette er opvokset i Låsby, og var i lære ved Leif Simonsen, hvis gartneri lå udenfor Låsby på vej mod Skanderborg. Jettes forældre arbejdede ved kirken i Låsby og Dallerup dengang. Efter jeg blev færdig uddannet som gartner i 1991, aftjente jeg min værnepligt ovre ved Den Kongelige Livgarde i København. Jeg var inde i vagtkompagniet i sommeren 92, det var en god sommer med EM i fodbold. Efter vi blev uddannet gartner i 1993 søgte vi job i USA, hvor vi var så heldige at vi begge fik et job derovre. På gartneriet var der næsten 400 ansatte, så lige noget større end vi var vant til herhjemme. Gartneriet lå lige syd for San Francisco, nemlig i en lille hyggelig by som hedder Half Moon Bay, som lå helt ud til Atlanterhavet. Der skulle vi arbejde i 6 måneder, men det blev til 12 måneder, og så flyttede vi op til Seattle, hvor vi fik job ved en dansk gartner, der var vi i 8 måneder. Der var også nogle gode skisportssteder, så vi fik også lært at stå på ski. Efter vi stoppede oppe i Seattle, skulle vi så rejse rundt derovre, hvor vi ville have kørt tværs over USA, men så blev Jette desværre syg og vi måtte rejse hjem. Vi flyttede så ind i en lejlighed i midtbyen i Århus, som var ejet af Anna og Åge fra Toustrup. Efter et par år derinde besluttede vi os så for at rejse jorden rundt i 7 måneder. Det var en kæmpe oplevelse for os, hvor vi så også fik kørt tværs over USA, som vi gik glip af et par år tidligere. Så var tiden inde og vi skulle slå os ned og stifte familie. Vi kiggede flere steder hvor vi så faldt over Sorring, og områdets flotte og dejlige natur. Der var også mange gode bakker til en god løbetur. Vi byggede et hus på Høghgårdsvej 16 i 1998, hvor Søren og Helle Serritzlew bor nu. Det var et godt valg. Nogle i byen kaldte det også for Beverly Hills 🙂 da det nok var et stykke tid siden der sidst var bygget nye huse i byen, og det var også der, hvor den gamle fodboldbane lå før. Jeg kan huske den første gang vi kom til torvedag nede på Brugsens parkerings-plads, hvor vi gik med barnevogn. Der sad mange fra byen ved et langt bord og fik kaffe. De kiggede vist lidt efter os, hvor vi så tror de snakkede om, hvem det nu var, der var ankommet til byen. Vi var jo nok nogle af de første nye tilflyttere. Efterfølgende blev der bygget en del huse hvor der kom mange nye tilflyttere til byen efter vi kom til byen i 1998. Så der har været en god tilflytning til byen siden vi kom hertil, og vi har fået en flot ny børnehave, som vi nu er nabo til. Katrine kom til verden 2 måneder før vi flyttede til Sorring. Vores lille familie fik en god modtagelse i byen. Året efter blev vi gift i Dallerup kirke, og festen var selvfølgelig i Sorring forsamlingshus, hvor der var rigtig god dansemusik af Aage Hoberg, men året bød også på sygdom, hvor vi måtte tage afsked med Jettes far som jo arbejdede ved Dallerup kirke. Jeg valgte at søge jobbet, og fik det, hvor jeg var i næsten 17 år. Før det kørte jeg rundt for et firma, der hedder Decoplant, som er et firma der leverer og passer indendørs planter på kontorer og virksomheder. Der kørte jeg rundt i det meste af Jylland. Så Jeg følte mig privilegeret af at kunne få et job så tæt på hvor vi boede. Jeg har været rigtig glad for de år jeg var ved kirken, og alle de mennesker i lokalområdet som jeg kom til at kende. Især Anne Grethe Bonde husker jeg tydeligt. Hun var en frisk ældre dame som gik forbi kirken hver dag. Vi fik en lille sludder i alt slags vejr, om så det sneede eller regnede kom hun forbi. Hun blev 99 og gik trofast næsten til det sidste. I 2016 blev jeg opfordret til at søge stillingen som halinspektør i Låsby. Da jeg altid har været i idrættens verden, var det lige noget for mig, så nu arbejder jeg i nabobyen. Kasper kom til verden i 2000 og Victor kom til verden i 2001. Mens børnene var små arbejdede Jette som dagplejemor i byen. Foreningslivet i byen har altid bidraget med mange gode tilbud, og tæt fællesskab. Dem har vi benyttet os godt af, og de har betydet meget for vores familie, og skabt mange gode bekendtskaber for os. Alle vores børn har dyrket sport i Sorring. De gik til gymnastik, badminton og fodbold. Vi har som familie nydt godt af de gode tilbud, som har været i byen. Kan også huske at Jette tog børnene med i forsamlingshuset, dengang der var danseundervisning der. Men det var ikke lige noget for drengene, de var mere til fodbold og badminton. Vi har brugt rigtig mange gode timer i idrætshallerne, og på fodboldbanerne sammen med andre børn og forældre her fra byen. Det var en fantastisk tid som bare er gået alt for hurtigt. Jeg har selv været en del af STIF i en lang årrække som fodboldtræner og fitness instruktør, det var en rigtig god tid, og jeg har mange rigtig gode oplevelser. Især med de fodbolddrenge som jeg trænede. Det var også en god måde at komme til at kende børnene og forældrene i byen på. I var nogle gode knægte, og vi var på nogle rigtig gode og sjove ture sammen. Vi var ca. af sted hver sommer til stævner med overnatning. Et år var vi i Göteborg til en turnering, og vi var en tur i en stor forlystelsespark som hedder Liseberg med nogle kæmpe rutsjebaner. Så sådan en tur kan godt anbefales, og det er også en rigtig god måde at lære drengene at kende. Byen kan bl.a. også tilbyde en strikkeklub som ligger i Garnbiksen som Jette har masser af glæde af. Der har de det rigtig hyggeligt, og jeg får måske en sweater engang 🙂 Vi er rigtig glade for byen, og hvad byen har at tilbyde, børnene har haft en rigtig tryg og god opvækst her, og som Kasper sagde engang, da vi var en tur i København, ”Nej hvor er jeg glad for at vi bor i Sorring.” Vi mærkede for alvor sammenholdet og medfølelsen i byen, og masser af hjælp, da vores yngste søn Victor fik konstateret leukæmi i 2015. Det siger lidt om Sorring og sammenholdet i byen. Vi benytter lige chancen til at sige en kæmpe tak til alle som støttede os i den svære tid. Ikke mindst en kæmpe tak til de 3 skoleveninder der tog initiativ til at samle penge ind til knæk cancer ved at sælge hjemmebagt kage i Brugsen. De fik lidt over 16.000. - Godt gået. Søren Hansen


    Sorring Vandværk -Byggeri Møllebakken

    Byggeri Møllebakken Vi har igennem en længere periode, arbejdet på en fornyelse af vores vandbeholder på Møllebakken. Nedenfor på siden, er der nogle informationer omkring projektet. Vi forventer at påbegynde nedbrydningen af eksisterende beholder samt pumpehus på Møllebakken medio/ultimo maj måned. Du kan læse mere på deres Sorring Vandværks side, og se nogle billeder Læs mere her.


    Mig og Sorring/Toustrup af Ernst Bilde

    Af Ernst Bilde Tak for stafetten til Chenette Angin. Jeg og min kære kone Bodil bor i dag på Solbærmarken 48 i Sorring. Som barn flyttede jeg til Toustrup i marts 1953 som 6 årig. Mine forældre havde forpagtet Rosengården af min farmor Anne Bilde. Jeg startede i skole april 1954 i Sorring Skole og gik der til og med 6. klasse. Så skiftede jeg til Hammel Realskole. Efter skolen havde jeg forskellige pladser ved landbruget. I november 1966 kom jeg ind som soldat på infirmeriet i Aarhus som sygepasser, hvor jeg var indtil november 1968. Derefter gik jeg på Vejlby Landbrugsskole i 9 måneder. Jeg traf min kone Bodil i sommeren 1967 til bal på Nilles Kro. Vi blev gift i november 1971 i Dallerup Kirke. Vi boede i en toværelses lejlighed i Aarhus fra 1970 til sommeren 1972, hvor vi flyttede til Ryttervej 4 i Toustrup. Jeg var da kommet i murerlære hos Bodils fætter og fik svendebrev i september 1973. Samme år blev min far dræbt i en trafikulykke. Så jeg hjalp min mor på gården og overtog Rosengården i 1977. Så blev jeg heltidslandmand med marker og grise og drev landbruget i 35 år. I 1972 fik vi vores søn Nicolai og i 1976 fik vi vores datter Louise. Louise er skolelærer og bor i Ry sammen med sin mand Dennis og vores ældste barnebarn Nicolai. Vores søn Nicolai, der er El-installatør, og vores svigerdatter Anja har tre børn, Maja, Mads og Magnus. De byggede hus i 2009 i Sorring. Jeg blev folkepensionist i 2012, og vi blev enige om at afhænde gården. Da vores søn og svigerdatter gerne ville overtage gården, byttede vi bare bolig med dem. Så det er derfor vi i dag bor på Solbærmarken 48, og det er vi meget glade for. Da vi boede i Toustrup var jeg formand for vandværket, og vi deltog i fællesskabet omkring Toustrup Forsamlingshus. Jeg har været i bestyrelsen for Brugsen, og jeg har deltaget i teaterforeningen. Min første optræden var i ”Landmandsliv” i Sorring Forsamlingshus. Nu er det Sorrings Mandskor jeg deltager i, og så er vi nogle ældre herrer der går til gymnastik hver mandag. Onsdag formiddag deltager jeg i senior badminton, og torsdag aften er det badminton med de yngre, så jeg har travlt som folkepensionist. For jeg er også med i menighedsrådet. Vi har været på skiferie hvert år med familie eller venner, og på cykeltur på vores tandem om sommeren. Min kone har lokket mig til at spille golf, og der er jo også nogle ferieture, der skal passes ind her. Så jeg og min Bodil har et utrolig godt familieliv og et socialt pensionistliv. Ernst Bilde


    Mig og Sorring Toustrup af Chenette Madsen Perangin Angin

    AF CHENETTE MADSEN PERANGIN ANGIN Tak for stafetten til min gode veninde Bente Jakobsen. Ligesom Stine Røhling starter med i sin fortælling om Mig og Sorring, så kan jeg vist også godt kalde mig "Et barn af Sorring". Min fars familie har været bosat her i Sorring siden 1938. Min farfar Laurits Madsen var mejerist og bestyrer af mejeriet i Horskilde, indtil det lukkede i 1970. Til de som ikke lige ved det, så ligger Horskilde ca. 1 km uden for byen mod Låsby og Tovstrup. I 1975 byggede min farfar og farmor hus på datidens "toppen af Hjejlevej". Min farfar var en kendt mand i Sorring og gammel Gjern kommune. Han havde politiske interesser og blev i 1970 valgt som Gjern kommunes første borgmester. Min farbror Sten er også en kendt Sorring-genser, da han var brugsuddeleren før Finn. Min far er også et kendt ansigt i byen, idet han stod for marmeladekogningen i mange år for Sorring bær, han kører varetur for Brugsen, og han er kendt som "morfar Erling" for rigtig mange af byens børn. Ja, så fik jeg beskrevet mit tilhørsforhold til Sorring, og nu til lidt om mig. Jeg hedder Chenette Madsen Perangin Angin, jeg er 42 år, og datter af Erling og Sonja Madsen. Mine forældre flyttede i slutningen af 1977 til Sorring eller rettere sagt til en nedlagt landbrugsejendom 2 km uden for Sorrings byskilt mod Gjern. Her havde jeg en rigtig dejlig barndom, hvor min lillebror Johnny og jeg havde mange projekter i form af at bygge huler eller hjælpe naboerne med at samle sten og høste. I familien brugte vi meget tid sammen; om søndagen gik min far og jeg ind til Røhlings bageri på Møllebakken for at købe rundstykker, vi plukkede bær og bælgede ærter, og om vinteren sneede vi inde, så vores nabo, Verner, måtte komme os til undsætning med sin traktor. Ja, det var dengang, der var snevejr til.. Jeg husker tilbage på det som en skøn tid, omend mine egne drenge, der er vokset op i Ipad'ens æra, synes, det lyder som en barndom på Hjerl Hede.     På et tidspunkt fik jeg en hest, en islænder vallak som hed Baldur, der gik ikke længe, så fik min mor også en islænder, og på et tidspunkt havde vi en flok på fire islændere. Og jeg har virkelig redet mange ture i området omkring Storlyngdal og Sorringskoven. Jeg har gået fastelavnssoldat, fra jeg startede i skole til jeg blev 11-12 år, jeg har været med til at plante de første solbærplanter på Solbærmarken, og var i 1985 med til at fejre Sorring skoles 150 års fødselsdag. Jeg kan huske Børges butik, Købmand Bak, Elmer købmand, posthuset, Sparekassen, Besteds kiosk, Jettes blomsterbutik, Blomsterkransen og mange flere forretninger som har været her i byen. [caption id="attachment_915" align="alignleft" width="253"] Fra Sorring skoles 150 års fødselsdag[/caption] I 1983 startede jeg på Sorring skole og gik der til og med 7. kl. Dengang var Sorring skole ikke så stor, og jeg kan huske at på et tidspunkt var min klasse nede på kun 3 piger og 10 drenge. Så det var en omvæltning, da vi kom til Fårvang i 8.-10. kl., hvor der var fem 8. klasser! Årene på Fårvang var sjove og på mange måder lærerige, men festerne i Skanderup og Sorring forsamlingshus er nok dem, jeg husker bedst. Så blev det HF i Silkeborg, og et halv år i huset ved den sødeste familie på Ternevej i Silkeborg. I 1996 tog min veninde Marie og jeg 9 måneder til Brighton i Sydengland, hvor vi arbejdede som handicaphjælpere. Det var på mange måder udfordrende at stå på egne ben i en stor fremmed by, og ikke mindst at få økonomien til at hænge sammen. Men det var en fantastisk oplevelse, som jeg mindes med glæde. Da vi vendte hjem fra Brighton i foråret 1997, tog vi og vores veninde Trine fra Holmstol til Indonesien. At det blev Indonesien, var en tilfældighed, vi lukkede øjnene og pegede på verdenskortet i atlasset, og fingeren landede på Indonesien! Den rejse forandrede mit liv for altid, for vores jungleguide, som vi allerede mødte på andendagen, var Joshua, som jeg nu er gift med på 23. år. Joshua og jeg blev gift på Gjern Rådhus i november 1997, efter at have kendt hinanden i bare et halvt år. I 1999 rejste vi tre måneder tilbage til Sumatra, hvor vi bl.a. blev gift på indonesisk og havde hele landsbyen på 600 mennesker inviteret med til fest. Senere hen har vi også fået en kirkelig velsignelse i forbindelse med dåben på vores søn Lukas. Så det er blevet til tre bryllupper med den samme mand, - så er det vist slået fast 🙂 Sammen har vi fire drenge, Lukas på snart 17, Silas på 12 og Carlos på 6. I 2002 mistede vi deres storebror Viktor, to uger før termin. I dag er sårene nogenlunde lægt, og han er på ingen måde en hemmelighed. Joshua fik arbejde hos Gjern Glas i 2000, og inden da flyttede vi i lejligheden på Hovedgaden ved siden af Brugsen. Sidenhen flyttede vi til Vibevej 5 - også kendt som Jytte Vengs hus, og i dag bor vi på Hjejlevej 45, hvor vi byggede til, så jeg fik plads til mine dagplejebørn. Jeg har været dagplejer i snart 15 år, så jeg har haft mange af byens børn og forældre "gennem mine hænder". Jeg nyder mit arbejde og mine rigtig gode kollegaer i fulde drag. Jeg er utrolig glad for, at vi valgte Sorring som rammen om vores hjem, da vi skulle starte vores familieliv op. Det har været nemt for Joshua at blive integreret i Sorring, og alle har været utrolig venlige og imødekommende overfor ham og os. Vi har et godt sammenhold i byen, med mange gode arrangementer! Et godt idrætsliv, og takket være mange frivillige kan vores børn gå til gymnastik, badminton, fodbold og meget mere 🙂 Jeg føler mig tryg i Sorring, og det er min oplevelse, at børnene kan færdes trygt i byen, og at vi holder øje med hinanden og børnene - på den gode måde 🙂 Chenette Madsen Perangin Angin