Tak for stafetten til Egon Kristensen, vores “nabo” fra Toustrup – den lille by, hvor vi i min familie omtaler alle som naboer, da vi bor tæt, kommer hinanden hjerteligt ved, og der kun er ca. 45 huse. Vores egen lille Bulderby med børn i hvert andet hus.
Jeg hedder Anne Mahler Schmidt og er gift med Tina Mahler Schmidt. Sammen har vi Ellen på snart 5 år og Sophus på 1,5 år.
Vi bor på Johannes Jensens Vej 41 i et bindingsværkshus fra 1777. Det er vildt at tænke på, at huset næsten er 250 år gammelt og kun et år yngre end USA’s grundlæggelse! Det var det første hus, vi kiggede på, og vi forelskede os med det samme i det. Begge vores håndværkerfædre fægtede febrilsk med armene og frarådede os at købe huset, så vi købte det cirka med det samme – og uden sådan rigtig at have kigget på andre huse.
Flytning
Inden Toustrup boede vi i et kollektiv i Åbyhøj i Aarhus, hvor jeg først arbejdede med shipping på Aarhus havn og senere læste lingvistik og sociologi på universitetet. Efter mange gode år i Aarhus søgte vi ud af byen og faldt for området her, hvor vi på første besøg i Brugsen i Sorring blev budt på kage, fordi en af medarbejderne havde jubilæum – præcis den stemning og fællesskab, vi ledte efter.
I månederne op til flytningen glædede vi os meget, men kort tid før flytningen blev vi nervøse for, om vi mon ville passe ind i den lille by, og om der ville blive set skævt til det lesbiske par inde fra Aarhus. Vi flyttede ind d. 1. maj 2018 og skulle giftes d. 2. juni. Ved vores bryllup modtog vi mange lykønskninger, og det kulturbærende værk om livet i Dallerup sogn, der handler om, hvem der har beboet stedet de seneste 200 år. Vi så det som en varm velkomst, at også vi nu hørte til historien om de mærkelige personager, der har beboet jorden for foden af Danmarks højest beliggende landsby.
Tak til “naboer” for at få os til at føle os velkomne lige fra starten.
Frivillighed og fællesskab
Mens vi har boet her, har jeg siddet i bestyrelsen for Toustrup Forsamlingshus i fire år. Forsamlingshuset er virkelig en perle og sætter rammerne for så mange dejlige traditioner og muligheder for at mødes på tværs. Der er både fællesspisninger, koncerter, teater, juletræsfest, Skt. Hans og arbejdsdage, hvor vi hjælpes ad med at vedligeholde huset. Selve bestyrelsen har også været en stor fornøjelse at deltage i. Meget af tiden bestod bestyrelsen primært af kvinder i start 30’erne med små børn ligesom os. Her lærte jeg bl.a. at fundraise til et nyt tag og meget mere, hvilket senere tilfældigvis skulle blive mit levebrød, da jeg nu arbejder som fundraiser og forskningsrådgiver på VIA University College i Aarhus og dagligt søger penge til forskning i bl.a. pædagogik og udsathed.
Siden har vi lært flere folk at kende gennem bl.a. mødregrupper, dagpleje, STIF gymnastik, Sorring Børnehus, over hækken og i Brugsen. Derudover har jeg været med til at forvandle den tidligere branddam til et rekreativt område for byens borgere (et gadekær om man vil) og oprettet Facebook-gruppen Toustrup-gruppen, som pendant til gruppen Det sker’ – i Sorring, hvor alle med interesse for lokale forhold i Toustrup er velkomne til at deltage. Min næste drøm for livet i Toustrup er at få etableret en cykelsti, så det hele kan gå op i en højere enhed. Lige nu er der cykelsti fra både Sorring og Låsby til Silkeborg, men med en lille krølle på halen kunne der være cykelsti hele vejen rundt via Toustrup.
Ude godt men hjemme bedst
Jeg kommer oprindeligt fra Randers, men har boet i både Mexico og Canada og rejst i store dele af verden. Et ekstra plus ved at bo i Toustrup er, at det forholdsvis billige hus muliggør, at vi kan bruge resten af opsparingen på at rejse på eventyr. Hver gang vi har været ude, glæder vi os dog til at komme hjem til Toustrup og alle de traditioner og oplevelser, der følger med: fx vandreture i skovene, julemarked på Stougaarden, kastanjer ved gadekæret, æblemost i efterårsferien, bålhygge i haven, is ved Egon og Anette om sommeren og julemandsbesøg i forsamlingshuset om vinteren.
Vores lille Bulderby her i Toustrup er ikke kun et godt sted at vokse op som barn, men også et sted, hvor man kan se sig selv blive gammel. Børnene får lov til at udforske verden med trygge rammer og mange legekammerater lige rundt om hjørnet, og vi forældre kan glæde os over den nærhed og det fællesskab, som byen byder på. Samtidig ser vi med beundring på dem, der har boet her i mange år, og som stadig nyder det tætte sammenhold og de naturskønne omgivelser.
Her i Sorring-Toustrup er vi heldige at kunne leve i et fællesskab, hvor generationer mødes og drager omsorg for hinanden – hvor der er plads til både legende børn og livserfarne sjæle. Det er et sted, hvor man kan bygge sin egen historie og samtidig blive en del af noget større, der rækker langt ud over ens eget liv.
Anne Mahler Schmidt