Tak for stafetten til Martin Alexandersen – Sorrings nye cykelsmed og vores tidligere nabo.
Jeg, Lars, og min kæreste Christel kom til Sorring i april 2020. Lige da corona lukkede landet. Ikke de bedste odds, hvis man skal lære nye folk at kende. Her skete intet og alle var gemt bag masker. Vi faldt dog hurtigt for byen, selvom vi ikke havde hørt om den før (vi er ikke keramikere). Det virkede som en driftig lille by, og vi blev hurtigt glade for de muligheder, som naturen omkring byen gav os. Vi havde en skøn første sommer i Sorring.
Den lille by midt imellem
Valget af Sorring var et “geografisk kompromis”. Jeg arbejder i Aarhus og Christel i Viborg, og det var nogenlunde midt imellem. Vi tjekkede flere byer, men endte med at leje Hovedgaden 19 – med Brugsen som genbo – af Lars Mikkelsen (tilsyneladende Sorrings anden famøse DJ?).
Men da Silkeborg Boligselskab byggede 18 nye boliger på Dalen, så slog vi til. Vi var heldige og flyttede ind i forsommeren 2023 i Sorrings nye kvarter, hvor der er masser af søde naboer, der gerne vil hinanden. I Hovedgaden hyggede vi os med at følge byens liv fra første parket, men nyder nu at være i et stille hjørne af byen med udsigt til Himmelbjerget. Nej, vi klager bestemt ikke.
En lille familie
Vi bragte en lille ny indfødt Sorringborger til byen i september 2021, da vi fik Niclas. Så snart han kunne kravle fulgte han ivrigt med i alt udenfor Hovedgaden 19 – amerikanerbiler, byens hunde og ikke mindst traktorer (“dada!”). Hans første ord blev dog “atju!”. En af de såkaldte “corona-senfølger”, omend en morsom en af slagsen.
Indkøringen i byens vuggestue gik fantastisk. Masser af ros til pædagogerne der, som gav os en helt tryg drømmestart. Vi er endda så heldige, at flere fra Niclas’ mødregruppe er i samme vuggestue og han trives godt med de andre børn der.
For en stund har vi som nybagte forældre måttet skrue ned for de lange og flotte vandreture rundt om byen og i Gjern Bakker. Men med den energi Niclas lægger for dagen, så kan vi nok snart starte igen.
Et par mediehoveder
Christel er indfødt viborgenser, mens jeg er en af de forbistrede sjællændere. Ikke København, men derimod småbyliv på Sydsjælland nær Vordingborg. Mit liv har dog primært været centreret omkring Aarhus siden 1997. Jeg uddannede mig til journalist og fokuserede senere på strategisk kommunikation. Christel er mediegrafiker og livslang trofast Viborgenser – lige indtil vi rykkede til Sorring.
Hun tager hver dag turen til en af Viborgs store virksomheder, F&H Group. Det er “brand house” for bl.a. Mette Blomsterberg, Claus Holm, Södahl m.fl., som Christel laver grafik til webshops, nyhedsbreve og meget mere for.
Jeg laver PR på 10. år på teatret Bora Bora, der ligger i midten af Aarhus ved Musikhusparken, og som præsenterer dans og visuelt teater. Jeg står for pressekommunikation, sociale medier og hjemmesiden bora-bora.dk, hvor jeg informerer om teatrets forestillinger, festivaler og aktiviteter. Jeg er kommunikationsblæksprutte og laver også video, fotos og grafisk design.
Jeg var helt blank på “moderne dans” og performance, da jeg startede i 2014. Men det var en luksus at dykke ned i en så varieret og levende kunstart, der er så åben for fortolkning. Sprog er ikke en barriere, når det handler om bevægelse. Derfor præsenterer vi også forestillinger fra hele verden. Canada, Taiwan, Australien, Sydkorea og stort set hele Europa og Norden kommer forbi. Samtidig arbejder vi med at styrke dansemiljøet i Danmark. Det er sjældent kedeligt.
Passion for kulturen
Både Christel og jeg elsker film, musik og at rode med visuelle ting. Vi er ivrige koncertgængere, selv om forældregerningen har lagt lidt en dæmper på det. Niclas havde dog sin musikfestivaldebut, da han var ni måneder gammel på den børnevenlige Hjortshøj Festival. Han har også været til Dans Baby Dans Festival for de 0 til 5-årige på Bora Bora.
Christel har fra barnsben passioneret dyrket ballet. Senere kom salsa til, som bl.a. er grunden til, at hun allerede kendte én fra Sorring, da vi kom hertil. Byens allestedsnærværende musiker Steen Frederiksen, som vi bl.a. har oplevet ved Sorring Står Sammen.
I Aarhus blev jeg meget involveret i musikscenen under opblomstringen i 2002-2005, hvor jeg bl.a. lavede bogen og cd’en “århus:nu – et signalement af de nye toner”. Senere startede jeg pladeselskabet Sound Of Perpetual Astonishment (SOPA), hvor jeg udgav musik med kunstnere fra primært Aarhus, København og Berlin, og arrangerede koncerter. Jeg filmede også koncerter, musikvideoer og et par dokumentarfilm på bl.a. Grønland og i New York. Jeg gør det stadig, når jeg kan.
Jeg har primært hjulpet andre musikere, men spiller også selv musik “til husbehov”. Niclas har svært ved at holde nallerne fra fars guitar, selv om han har sin egen – og
det er bare skønt.
Hvor skal vi hen, du?
Vi ved selvfølgelig ikke hvad fremtiden bringer, men vi kan lide Sorring. Vi har engageret os i opstarten af Sorring Fælleshave, som Emil og Ninna Jørgensen er ved at starte op. Christel har designet et logo til projektet. Vi håber, at mange flere vil være med til at skabe flere nye fællesskaber – på tværs af alder. Et godt initiativ for os, der måske ikke er voldsomt sporty. Med det sagt, så har krudtuglen Niclas dog en fest til gymnastik hver mandag sammen med de andre vuggestueunger. Jeg er selv mere til løbeture i naturen end f.eks. fodbold.
Jeg har tænkt på om der er grobund for mere livemusik i byen i løbet af året. Jeg har stadig et netværk at trække på til den slags. Jeg er et “krea-hoved” og har også overvejet, om jeg skulle finde et lokale i området, hvor jeg kunne rode med kreative ting. Nu må vi se.
Tusind tak til Martin for stafetten. Vi havde tænkt lidt på om vi nogensinde fik muligheden. Man kan åbenbart være heldig.
Hvis man er nysgerrig, så huserer jeg på larsdideriksen.com, hvor der ligger skriverier, e-bøger, fotos, videoer, dokumentarfilm, podcasts og musik m.m.
Lars Kjær Dideriksen