Hold beskrivelser og træningsmetoder

Træningsmetoder i STIF Familiehund


Canis Klikker-træning:

Klikkertræning er en træningsmetode, der baserer sig på videnskabelige indlæringsprincipper og er en trinvis indlæring af de øvelser/opdragelse hunden skal kunne. Det kan lyde indviklet, men det behøver det ikke at være. Helt grundlæggende går klikkertræning ud på at øge sandsynligheden for, at hunden vælger at gøre det, vi gerne vil have.

Klikkertræning handler om præcision i kommunikationen mellem menneske og hund. Vi anvender derfor et præcist signal (klik/ord) i træningen til at fortælle hunden, hvilken adfærd den bliver belønnet for at udføre. Klikket/ordet bliver først associeret med adgang til en belønning, som hunden synes godt om. Når den har forstået, at klikket/ordet varsler, at en lækker belønning er på vej, kan vi anvende det i træningen af nye øvelser til at fortælle hunden, hvad den bliver belønnet for, og hvilken adfærd det derfor kan betale sig for den at gentage. Når man har brugt sin markør, skal der ALTID komme en belønning til hunden.

At træne hund på den måde kræver, at man som hundefører er fokuseret, og at man klikker/roser på det helt rigtige tidspunkt. En færdighed man bliver instrueret i hos os, men som man også skal øve og træne sig selv i.

Træningsmetoden giver hunden selvtillid og glæde ved hundetræningen.
Det giver en stærk samarbejdende relation mellem hund og hundefører, som er grundlaget for god træning og opdragelse.

 

Grundfærdigheder:

Hvad er grundfærdigheder?

En grundfærdighed er en nyttig adfærd, som vi senere kan bruge i en række øvelser. Alle øvelser, færdigheder eller cirkuskunstner din hund nogensinde kan, bygger på en eller flere grundfærdigheder.
Der findes mindst 19 grundfærdigheder, som du behøver at træne din hund i, for at den senere kan lære ALT! Uanset om din hund skal trænes til konkurrencelydighed, agility, sporhund, arbejdshund, cirkushund eller FAMILIEHUND.
Listen over grundfærdigheder er specielt lavet til lydigheds- og arbejdshunde. En cirkushund eller familiehund behøver ikke hele listen.
Men jo flere grundfærdigheder din hund kan, desto bedre er det. For jo mere din hund kan, jo nemmere bliver det at lære den nye ting – også senere i livet.

Det specielle ved grundfærdigheder er at hunden skal kunne tilbyde dem FRIVILLIGT – altså helt UDEN kommando. Vi lærer hunden at ved at tilbyde de gode adfærd, så kan man opnå sit belønnings- ord/klik og dermed modtaget sin belønnings- godbid eller legetøj.
Når hundene selv kan tilbyde adfærden frivilligt og den ser ud som vi gerne vil have den – så sætter vi kommando på.

De 19 grundfærdigheder er:

  1. Fokus på ejer
  2. Targeting
  3. Sit
  4. Bakke
  5. Udgangsstilling (plads ved venstre side af fører)
  6. Indkald
  7. Gå pænt ved siden af fører
  8. Dæk
  9. Stå
  10. Bliv (hold din position)
  11. Hold fast (Apport)
  12. Slip
  13. Spring
  14. Doggie-Zen
  15. Lugtdiskriminering
  16. Kravle
  17. Følge et spor
  18. Ta kontakt til person (Figurant)

 

Alle grundfærdigheder er defineret ud i underpunkter, eksempelvis 3. Sit:
3.1 Sit fra stående foran fører
3.2 Sit under baglæns gang
3.3 Sit op (Foran fører – fra dæk)
3.4 Sit op i udgangsstilling (fra dæk)
3.5 Sit op på afstand (fra dæk)
3.6 Doggie-zen kvalitetssikring

Igen behøver man ikke alle underpunkter i hver grundfærdighed til en familiehund, men med en hund der synes at det er sjovt at træne og kan det her, er indlæringsulighederne af sammensatte øvelser helt vilde.

 

Ved STIF Familiehund på Rally-holdene bruger vi kun 12 af grundfærdighederne.
Lømmelholdene bliver undervist i 5 af grundfærdighederne og alt efter udviklingen på holdet, når de at snuse til 2-3 andre grundfærdigheder også.

Videoen viser grundfærdighed 3.1 – Sit fra stående foran fører.
Duplo udfører adfærden frivilligt og ved at han gør det rigtigt, fordi han hører et ´klik´-lyd hver gang han gør det korrekt efterfulgt af en godbid.


Holdbeskrivelser 2023

Hoopers

Se siden for beskrivelse af Hoopers 

NoseWork

Se siden for beskrivelse af NoseWork

Rally-Begynder

Holdet er for dem, der har trænet den grundlæggende lydighed som gå i line, sit og dæk og gerne vil bygge videre på samarbejdet og færdighederne med sin hund.

Det er holdet hvor vi nørder i dybden med lydigheden og leger med hundens evner til at deltage aktivitet og indlærer øvelser på eget initiativ.

Øvelserne som vi træner frem imod at kunne udfører, er dem der udføres i Rally-lydighed og timerne vil derfor blive krydret med elementer fra sporten.
Det forventes at man som fører kan arbejde selvstændigt med sin hund på banen og tager initiativ til egen træning.

Rally-Begynder er for dem der vil arbejde med de 12 grundfærdigheder og begynde at sætte dem sammen, så de kan bruges til at gå en rally-begynderbane.
Rally-begynder indeholder også indlæring af rallybegynder-øvelserne/skiltene og hvordan de skal udføres. Banetræning vil blive udført som et separat tilbud andre hverdagsaftner, på tværs af holdene.

8 pladser på hvert hold
16 træningsgange a 1 time.

 


Rally-Fortsætter

Holdet er for dem, der har trænet den grundlæggende lydighed som gå i line, sit og dæk og gerne vil bygge videre på samarbejdet og færdighederne med sin hund.

Det er holdet hvor vi nørder i dybden med lydigheden og leger med hundens evner til at deltage aktivitet og indlærer øvelser på eget initiativ.

Øvelserne som vi træner frem imod at kunne udfører, er dem der udføres i Rally-lydighed og timerne vil derfor blive krydret med elementer fra sporten.
Det forventes at man som fører kan arbejde selvstændigt med sin hund på banen og tager initiativ til egen træning.

Rally-Fortsætter er for dem der har trænet Grundfærdighederne, er i begynder, øvet, ekspert eller champion klassen ved Rally og skal træne videre på sammensætte deres grundfærdigheder til rallyøvelser og styrke hundens koncentration. Banetræning vil blive udført som et separat tilbud andre hverdagsaftner, på tværs af holdene.

10 pladser på hvert hold
16 træningsgange a 1 time.

 


 

Lømmelhund

Der kan være mange årsager til at hunden ikke har deltaget i træning før, men det er aldrig for sent at komme til hundetræning.

Hormonerne bobler i jeres hund og er måske ved at overtage hele familien, og i kan mærke at jeres hund er blevet teenager.
Hunden hører ikke efter og kontakten er svær.

På vores lømmelhold (unghundehold) lærer vi hvorfor træning og samvær er utrolig vigtig. Forstå og tænk som hunden gør – så trænes der med succes.

Vi vil til unghundetræning træne forskellige samarbejdsøvelser, så træning bliver sjov og rar.
Kontakt mellem hund og ejer, gå pænt i snor, ikke trække, indkald, sit – dæk – bliv, hilse på andre hunde, selvkontrol og aktiveringsbehov som passer til jeres hund.
Vi tager udgangspunkt i 5-6 af grundfærdighederne. Det forventes at man som ejer kan tage initiativ til egen træning og arbejder på de lektier, der bliver givet.

Familiehundetræning fokuserer på hvordan man kan give familiehunden og dens ejer grundlag for et godt og givende liv sammen.
Træningen er for de hundeejere, der ønsker at styrke hverdagslydigheden med deres hund. Jeres udfordringer vil altid indgå i vores træning.
8-10 træningsgang a 1 time.

 


Hvalpehold (Holder pause efteråret 2023) 

Holdet er for dig, der lige har fået hundehvalp. (Max alder 6 måneder)

På holdet lærer du lettere lydighedsøvelser som f.eks. sit, indkald, gå pænt, miljøtræning og socialisering. Du kan også få en snak om evt. udfordringer, om hvordan du kan aktivere din hund og udveksle erfaringer med de andre hundeejere.

Holdet vil være en blanding mellem teori og øvelser, og du vil få en grundig introduktion i den træningsmetode vi benytter. Du kan læse mere om træningsmetoden her på hjemmesiden

Familiehundetræning fokuserer på hvordan man kan give familiehunden og dens ejer grundlag for et godt og givende liv sammen.
Træningen er for de hundeejere, der ønsker at styrke hverdagslydigheden med deres hund. Jeres udfordringer vil altid indgå i vores træning.
8-10 træningsgang a 1 time.


Medlemmerne siger:

“Tak for endnu en skøn sæson hundetræning.
I skaber en tryg stemning på holdet, både for træner og hund. Selvom Eddie ikke altid var med på at lave øvelserne, når vi var til selve træningen, fik vi altid noget med fra hver eneste træningsgang. Øvelserne blev forklaret tydeligt og det var en stor hjælp at se andre hunde lave øvelserne. De udsendte videoer var også en stor hjælp i træningerne hjemme.
I står også altid klar til at hjælpe med træningen enten via FB-gruppen eller fysisk til træning.
Jeg glæder mig til at fortsætte med træningen med de redskaber, jeg har fået sammen med jer.”
Louise og Eddie – West Highland Terrier 10 måneder (Lømmelhold, forår 2021)


”Super engageret træner, der tager hånd om dig og din hund. Har du problemer, kommer hun med forslag til at løse dem”

Bente og Anton – Labrador 1 år (Lømmelhold, forår 2020)

 

”Jeg kan varmt anbefale klubben og træningsmetoderne – har selv trænet der i flere år og fortsætter nok til Tina Brokmann ikke underviser mere 😊😏🌹 
Stemningen i klubben er altid varm, humoristisk, omsorgsfuldt, hjælpsomt og selvfølgelig læringsrigt. Tina er god til at tage hånd på en god og respektfuld måde, om både hund og ejer ❤️”
Naja og Lady – Spidsblanding 6 år (Rallylydighed)