Hjælp Kontakt Log ind Webmail

Arkiv

Teater i Sorring/Toustrup

Indsendt af Henrik Andersen (henrik) den 12 Aug 2012
Arkiv >> Arkiv

Er du medlem af PAF eller er du teater-interesseret, kan du nu blive en del af holdet, der opsætter det næste teaterstykke, som skal opføres i Toustrup Forsamlingshus den 2., 3. og 4. november 2012.

Det er endnu en hemmelighed, hvilket stykke vi har valgt i år, men vi kan fortælle, at der er brug for både skuespillere til  mindre roller, kostumefolk, sminkører, sceneopstillere og andre, som kan noget med kulissemaling, lys, lyd og special effects m.v.

Lyder dette interessant, så kontakt os hurtigst muligt, så vi kan få en snak om, hvordan vi kan arbejde sammen omkring opsætningen af dette efterårs teaterstykke i Pottemageregnens Amatørteaterforening.

Du kan også bare kigge forbi, når vi mødes første gang omkring stykket i Gøgleriet (Hovedgaden 9) torsdag den 16. august kl. 19. Du er velkommen!

Med teaterhilsner
Anette Dippel, tlf. 8695 7239 - e-mail anette.dippel@gmail.com
Kirsten Nørby, tlf. 8695 7437 - e-mail kirsten@sorring.dk

Sidst ændret: 01 Dec 2014 kl. 01:49

Tilbage

Undersider

 
© 2011-2017 Landsbyen Sorring || Design: Kreativweb.dk