Hjælp Kontakt Log ind Webmail

Arkiv

Skal der være bordel i den gamle sparekassebygning?

Indsendt af Henrik Andersen (henrik) den 25 Sep 2011
Arkiv >> Arkiv

Dørene åbnede kl. 17.30 til årets sommerfest i STIF hallen, hvor knap 100 glade og feststemte borgere myldrede ind og fandt deres pladser.
Desværre bar antallet præg af, at der også var Regatta i Silkeborg, men de som havde valgt sommerfesten blev bestemt hverken mast eller snydt.
Middagen bestod af det store kolde bord med tilhørende tarteletter, lune frikadeller og flæskesteg med rødkål. Der var rigeligt og det smagte fantastisk.
Efter middagen underholdt Ib Lundgaard og Carsten Staunstrup en times tid, hvor de blandt andet havde gode idéer til, hvad man kunne bruge den gamle sparekassebygning til… altså hvis det ikke var fordi at hele landsbyen Sorring jo skulle være derinde...
Herefter blev der spillet op til dans, og sjældent har man da hørt noget så godt…
”The Shakers” var veloplagte og gav den både stående på trommesættet og med kontrabassen som guitar.
En helt igennem vellykket og uforglemmelig aften, som dog resulterede i, at der var forholdsvis stille i huset om søndagen... Ganske som det plejer efter sommerfesterne
 

Sidst ændret: 01 Dec 2014 kl. 01:57

Tilbage

Undersider

 
© 2011-2017 Landsbyen Sorring || Design: Kreativweb.dk