Hjælp Kontakt Log ind Webmail
Rally-event 2016
 
hos STIF Familiehund
Skolebakken 16, 8641 Sorring
På fodboldbanerne ved STIF Hallen
 
Søndag, den 28. august 2016
kl. 9.30 – 15.30
 
Programmet
9.30 – 10.00 – Morgenmad og velkomst
10.00 – 11.00 træning 1. modul
11.00 kaffe og frugt
11.00 – 13.00 træning 2. modul
(modul 2 - teori uden hunde for alle deltager)
13.00 – 13.30 Frokost pause
13.30 – 14.30 træning 3. modul
14.30 – 15.00 kaffe og kage   
 
 
Underviser på dagen
 
Jan Steenberg Østergaard

Jan Steenberg Østergaard er 40 år gammel.

Han har haft hund siden 2008 og startede i den forbindelse til hvalpetræning i den lokale DCH. I 2009 tog han DCH’s træner uddannelse i Lydighed og havde efterfølgende flere hvalpe- og konkurrencelydighedshold indtil 2013. Siden blev han elitehundefører og deltog i DCH’s Danmarks Mesterskaber i brugslydighed i 2009, 2011 og 2013.

I 2010 tager han Canis Klikkeruddannelse hos Canis Silkeborg og har siden brugt Canis klikkerkoncept i al sin træning. I 2014 startede han Canis Skive op og har afholdt flere forskellige kurser i bl.a: Grundfærdigheder, Doggie Zen og Shaping. Han har siden 2014 indledt et samarbejde med Roslev Dyreklinik. Her arbejder han udelukkende med hvalpehold. Han har netop i september 2015 afsluttet Canis Instruktøruddannelse i Norge.

Jan dyrker ikke selv rally-sporten, men via klikkertræning vil han inspirere os til at styrke vores hunde i øvelser som send hund til felt, send rundt om kegle, indkald under gang og spring-ro-spring.

Iben Karup Pedersen

Iben Marianne Krarup Pedersen er direktør i MindDog, hun er uddannet træner samt rallydommer i DcH, national og international dommer i distanceridning og uddannet indenfor systemisk coaching og facilitering.
Dertil har Iben erfaring med undervisning i, hund og hest de sidste 15 år og har taget voksenpædagogisk uddannelse i forbindelse med uddannelsen til instruktør.

Iben vil på dagen give os metaltræning til at styre konkurrencenerver. Til at ændre og kontrollere tankegangen når man går på banen og ser dommeren i øjne.

Iben underviser teoretisk i 2. modul

 

    Helle Kristensen – Mangeårig instruktør for bla. DcH, DKK og spanielklubben. Efteruddannet hos Canis, Hund & Træning og Bob Baliey.
Deltager ved DM flere gange, har to kelpie der henholdvis er i E-klassen og camp i rally. Helle er en af landets skrappeste klikkerinstruktører.

Helle vil på dagen give os et indblik i have det sjovt med rally. Hun vil give inspirationen til hvorledes man kan peppe sin træning op og se på sin træning eller øvelser med friske øjne.
 
 

 

Tilmelding
Der er 30 ledige pladser som opdeles i to hold på dagen.
Billetter købes her
Bemærk, at tilmelding IKKE er gyldig før betaling er registreret og billet modtaget af deltager.

Hvis en deltager bliver forhindret i at deltage, er der ikke krav på tilbagebetaling – ej heller i tilfælde af force majeure.

Ved tilmelding bekræftes, at deltagelse sker på eget ansvar. Arrangøren påtager sig ikke noget ansvar. Ved tilmelding bekræfter du at du har læst og forstået at deltagere selv er ansvarlig for skader man selv eller ens hund måtte forårsage. Deltagere er selv ansvarlig for at hundefører og egen hund er tilstrækkelig forsikret.

 

Sidste frist for tilmelding er 14. august 2016.

Prisen for deltagelse for en person samt en hund er kr. 500,-


Der er salg af øl, sodavand og vand på dagen.

Der er morgenmad, sandwich, kaffe, the, frugt og kage med i prisen

 

Undersider

 
© 2011-2018 Landsbyen Sorring || Design: Kreativweb.dk