Jeg har fået stafetten af Finn. Det krævede lidt overtalelse fra Finns side, før jeg tog imod. Men Finn havde argumenterne i orden. Jeg citerer: Det er jo ikke kun ”spidserne” i Sorring som skal skrive.
Der er en sang der hedder ”Barn af natten”, skrevet af Panama. Jeg tænker på mig selv som barn af Sorring. Sorring er en dejlig by, og jeg burde vide det, jeg har næsten boet her hele mit liv!
Jeg flyttede til Sorring første gang, da jeg var 2 år gammel, med mine forældre som begge er her fra byen. De havde dog valgt at prøve at bo i Silkeborg, og derefter bygge hus i Them, hvor min tvillingesøster Louise og jeg er født. Men så skete underet. Frands Jessens gamle ejendom på Hovedgaden 43 i Sorring blev sat til salg, netop det sted min far havde ønsket at bo, siden han var dreng. Der var min families fremtid, og sådan blev jeg fjerde generation af en gammel bager-familie der kom til Sorring første gang i januar 1909. Min mors side af familien kom til Sorring i 1966, så man kan vel sige mine rødder i Sorring er i orden.
Her voksede jeg op, gik i legestue, derefter i børnehave i Gjern, der var ingen børnehave i byen dengang. Jeg tilbragte hele 8 år på Sorring Skole fra børne-haveklassen til og med 7. klasse. Jeg har blandt andet været med til at plante træer i Sorring Skoles naturpark, den ligger hvor det ældste rensnings¬anlæg lå, på vej mod Dallerup kirke. Som barn var jeg godt tilfreds med at bo i Sorring. Da jeg blev teenager, mente jeg dog at her skete for lidt. Bussen kørte, hvis man var heldig, 4 gange på en lørdag. Jeg lovede mig selv at jeg aldrig ville blive boende i Sorring når jeg var voksen. (Men jeg skulle blive klogere).
Jeg har undersøgt, hvordan det er at bo andre steder, har boet i Stavtrup og i Ikast, endte med at bo 7 måneder på Færøerne. Da vi (min kæreste Henrik og jeg) kom hjem til Danmark, efter vores ophold på de fantastiske øer i Atlanterhavet, skulle vi finde et sted at bo. I første omgang flyttede vi begge ind hos mine forældre på Hovedgaden, her var jo plads til mange.
Nu gik jagten ind på det perfekte sted at bo. Men hvor var det henne? Der var flere overvejelser, Viborg, Hammel, vi nærmede os mere og mere Sorring, kunne godt se fordelene ved at bo i samme by som sine forældre og bedsteforældre. Jeg har selv nydt godt af at have mine egne bedsteforældre tæt på.
Nu blev der udstykket dejlige grunde på den mark, hvor Sorring Bær siden sidst i 80’erne havde haft deres solbærbuske. Dejlige sydvendte grunde med udsigt til Himmelbjerget, og tæt til alle byens faciliteter. Altså byens bedste beliggenhed! Ringen er næsten sluttet nu, vi har bygget vores dejlige hus på Solbærmarken, stedet hvor jeg på knæ mellem ørentviste og andre insekter tjente mine første lommepenge, ved at plukke solbær for Sorring Bær.
Her på Solbærmarken starter næste del af mit/vores liv. Fra at være barn af Sorring er jeg nu voksen i Sorring. Selvom jeg lovede mig selv at jeg aldrig skulle blive i Sorring, så er vi nu 4 medlemmer af familien på Solbærmarken.
Sorring er det perfekte sted for vores børn at vokse op, her er pasning til vores børn, en dejlig skole, som vi heldigvis fik lov at beholde. Her er Brugsen, hvor man faktisk kan få næsten alting, ellers spørger man bare Finn, så sørger han for man kan.
Her er vi tæt på naturen. Sorring er jo ikke så frygtelig stor, man er hurtigt ude af byen og ude i naturen, en tur rundt om Dallerup eller om Syvhøje er jo altid dejligt.
Jeg er glad for at bo i en by, hvor vi hilser på hinanden på gaden, at folk jeg møder på min vej ikke er fremmede mennesker, og jeg har tit tænkt over hvorfor folk i Sorring altid er så meget venligere end de er andre steder? Går jeg ned i Brugsen møder jeg da også altid nogen jeg kender, og man kan få en sludder. Det er hyggeligt, det giver tryghed. Tryghed så man kan lade sine børn færdes frit, uden at være nervøs, at de selv kan gå i skole og komme glade hjem fra en dejlig dag.
I Sorring bliver der gjort meget for at styrke sammenholdet for byens borgere. Jeg synes det er skønt, at der bliver holdt fast i traditionerne. Traditioner som fastelavnsfest, juletræsfest og torvedag er arrangementer der gør, at jeg som voksen kan tage mine piger med til de arrangementer, som jeg som barn satte stor pris på.
Jeg glæder mig over, at vi har valgt at slå os ned her i Danmarks højest beliggende landsby.