Dybdalsvej 11, Sorring.

     ----------------------------------------------

 Laurs var meget politisk interesseret.
Inderst inde var han nok venstremand, men pga. sin egen situration
som arbejdsmand, kunne han se,
der skulle gøres noget for at
forbedre forholdene for arbejderne.
Laurs gik aktiv ind i den
socialdemokratiske forening.

Han var i en årerække fagforeningsformand,
og havde udbetaling af understøttelse
i sit hjem på Dybdalsvej.

Laurs var i vælgerforeningen og på Roskilde højskole i forbindelse med
socialdemokratisk arbejde.

Billedet er 40 års jubilæum i 1957

På billedet stående øverst tv.:

Anker Østergaard Nielsen
Peter Stephensen
Kresten Nielsen
Svend Andersen og
Sigvald Mikkelsen.
Siddende tv.:
Frederik Malling
Formand Laurs M. Andersen og
S. P. Jensen.

--------------------------------------------

Historie om Laurs og Petra Andersen
Dybdalsvej 11

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Efter flytningen fra ejendommen var Laurs arbejdsmand til sin pension i 1963.

Han arbejdede ved, hvad der var at få. Det var hårdt arbejde.
Man må huske på, at dengang var der ingen maskiner.
Så at læsse komøg og sprede det på marken, og pløje det ned,
foregik med heste og håndkraft.

Laurs arbejdede også i mosen, hvor de lavede tørv,
alt matte gøres manuelt og med hestevogn.

Til og fra arbejde var på cykel på faste dæk ( dæk uden slange ) og dårlig vej.

På et tidspunkt var Laurs i tørvemosen i Nisset ved Grauballe.
Arbejdsdagen var lang, og når så transporten skulle med,
var han ofte hjemmefra 10 timer om dagen.

Om vinteren, når der ikke var arbejde i marken på vejen og i mosen,
kunne der godt være en stille periode, hvor Laurs fik understøttelse.
Men han skulle stå til rådighed, for hvis der var sne, skulle han ud med skovlen og kaste sne, så posten på sin cykel, mælkekusken med hestevogn,
doktoren og jordemoderen som regel i bil, kunne komme frem.
Det var ikke almindelig, at man havde bil,
men doktoren og nogle få andre fik det efterhånden.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

I 194o fik Petra en stofskiftesygdom, og var meget på sygehuset.
Efter en lang arbejdsdag, cyklede Laurs de 15 km til Silkeborg
for at besøge sin syge kone.
I en periode var Petra på rekrerationshjemmet i Hald ved Viborg.
hun døde den 11. februar 1944 på Silkeborg sygehus.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Da Henning og Kaj var 5 og 8 år, fik de meningitis.
Henning var indlagt i Kolding ca. 1½ år og Kaj nogle måneder i Silkeborg
Laurs cyklede til Kolding og Silkeborg for at besøge dem. Da de blev udskrevet og skulle hjem,
hentede Laurs dem på en cykel med anhænger,
som de så sad i. Der er vel ca. 100 km til Kolding.

Med tre mindre børn derhjemme, hvor de også var syge i en periode,
og deres mor døde, og samtidig passe et arbejde.

Da var det lige ved at tvillingerne Knud og Hening og Kaj skulle på børnehjem,
men da de så skulle skilles ad, og på to forskellige hjem,
søgte Laurs om hjælp fra kommunen.
Han ville jo helst beholde dem hjemme. - men men -
der var ingen hjælp at hente.
sognerådsformanden klappede deres søster - Marie på kinden og sagde:
” Det kan du nok klare.”
Marie var 19 år og ellers ude og tjene.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Marie var ved slagteren i Tørring.
Hun måtte så hjem, for at passe sine små søskende. Hun fik ingen løn,
det var der ikke til, så hun arbejdede hos bageren, for at tjene nogle penge.
En anden søster Anne, var også hjemme en tid

Da året var gået, måtte Marie betale skat af kost og logi derhjemme.
Ak ja, der var ikke så meget medmenneskelighed, og ikke så god en sociallov dengang,
og sikkert heller ikke ret mange penge i kommunekassen.
Det er nu alligevel ikke så mange år siden.

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kaj og jeg blev gift i 1962. De første fem år boede vi i en lejlighed,
som Laurs havde på 1. sal i sit hus.

I 1968 byggede vi hus på Drosselvej 3 i Sorring
og i 1990 flyttede vi over i nabohuset nr 1, som vi bor i nu.

Da vi boede hos Laurs, betalte vi ikke nogen egentlig husleje. Laurs spiste hos os,
og jeg gjorde rent hos ham og vaskede hans tøj.

I de første år var der kakkelovn, der var et lille toilet men ingen bad,
så al bad og tøjvask foregik i køkkenvasken.

Der blev siden indlagt centralvarme, men stadig ingen bad.

Lone den ældste af vores tre piger er født hjemme på Dybdalsvej,
det var før det blev almindeligt at føde på sygehuset.
Vi fik efterhånden to piger mere Lisbeth og Lisa.

De tre piger kom dagligt hos Laurs, og de var hans et og alt, han passede dem gerne,
de elskede ham højt, og taler tit om ham, skønt han har været død i mange år nu.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Da jeg første gang kom i Laurs's hjem kunne jeg jo godt se, at deŕ ikke var en kone,
men alligevel var der hyggeligt at være.
Der var altid blomstrende pelagonier i vinduskarmene og kaffe på kanden.

Laurs tog mig omgående til sit hjerte, vi havde et godt forhold til hinanden,
og da mit navn er Kirsten, som hans mor også hed, og min fødselsdag er den 10. februar, som var hans afdøde kones fødselsdag, ja så var vi straks venner.

Laurs havde på sine gamle dage noget over sig. En ro og aksept af livet.
Han havde haft et hårdt liv så man skulle tro han var en bitter mand,
men det var slet ikke tilfældet.

Han havde sin egen mening, og der var stor respekt om ham.
Man vidste altid om han var enig eller uenig med en, for var han uenig,
så lo han lidt for sig selv, og sagde tja-a, men sagde ellers ikke noget.

Laurs var de sidste år, en kendt mand i bybilledet når han kom trækkende med sin cykel.
Den havde han altid med, mest for at have noget at støtte sig til,
da han var en stor gigtkroget og opslidt mand.

Laurs boede på Dybdalsvej 11, og passede sin store have lige til sin død.
Han brækkede sit lårben i september, og døde på Silkeborg sygehus den 24. oktober 1980.

De sidste år havde Laurs Ellen Nordberg, som hjemmehjælper.
Ellen kom hos ham to timer hver dag, for at gøre rent og lave varm mad.
Ellen spiste sammen med Laurs, de havde deres egen rytme,
og hvis Ellen havde travlt, havde hun mad med hjemmefra sig selv.
I weekenden kunne Ellen finde på at hente Laurs hjem,
for at spise  sammem med hende og Åge.

Ellen og Åge havde en ejendom udenfor Sorring.

Der var en fin balance i Laurs og Ellen's samarbejde.
Kommunen blandede sig ikke, der var ingen stregkoder, og det var heller ikke nødvendig.

Når Laurs havde fødselsdag, var det en selvfølge at Ellen og hendes mand Åge var med.

Da Ellen havde været hos Laurs i 10 år, holdt hun hans 84 års fødselsdag
hjemme hos hende og Åge.

Vi var alle med, og det var en god dag.