|
Du er her:
Dallerup kirkevej 70, Dallerup sogn
Laurs Martin Andersen er født den 24. juli 1896 Dallerup, død den 24. oktober 1980 på Silkeborg sygehus, begravet i Dallerup
søn af tækkemand Jens Peder Andersen og Kirsten Kristensen.
Jens Peder Andersen kom fra Flensted, og arbejdede på møllen i Toustrup.
Han blev gift 1. gang 4. februar 1882 i Dallerup kirke, med Mathilde Abelone Sørensdatter,
Hun boede hjemme hos forældrene, Søren Peder Rasmussen og Sidsel Rasmusdatter i Dallerup.
Jens Peder og Mathilde Abelone overtog ejendommen efter hendes forældre.
Mathilde Abelone dør i 1891, 31 år gammel, fra to små børn Ane Sesillie Katrine og Rasmus Peder.
Jens Peder Andersen giftede sig igen 13. april 1895 med Laurs' mor Kirsten Kristensen, og de bliver boende på
ejendommen i Dallerup.
Laurs var enebarn i dette ægteskab.
(Kirstens bror Laurs Kristensen Thybo )

Som ung mand arbejdede Laurs ved landbruget bla. på ”Grølstedgård” Grølsted mark.
Som 19 årig kom han i lære som Møller på Dallerup mølle.
Laurs boede hjemme hos forældrene i sin læretid og en tid efter han blev gift.
Lauses’ mor var ofte syg, og lå i sengen indtil hendes død i 1917.
I 1921 kom Petra Rasmine Sørensen, som ung pige til hjælp i huset,
hun og Laurs blev gift den 22. juli 1921.
På bakken ca. midt på Dallerup Kirkevej lå der en vindmølle.
den blev revet ned ca 1930
|